Sådan var deres liv
	Johannes  Østergaard Jensen Thyra og Johannes       Sådan fortæller: Johanns Østergaard Jensen.   - Johannes husker barndomsårene i barndomshjemmet med mange gode minder, med vore  mange gode barnelege. Vi var jo mange søskende, og det som den ene ikke kunne finde på, kunne den anden så klare. Jeg husker enkelte af vore lege godt kunne blive ret voldsomme, bl.a. fandt vi knægte på engang, at lege røver og soldater med noget dertil hjemmelavet knojern, dette kunne godt gå noget voldsomt for sig, men heldigvis kom ingen af os dog til skade herved. - Om vinteren når vi skulle i skole, i den megen sne, husker jeg, at vor mor herfor havde hjemmestrikket nogle specielle strømper som kunne holde sne og kulde ude, og dette fungerede ganske udmærket.   - Som 10-årig kom jeg ud at tjene, min første tjenesteplads var ved vor nabo Niels Utoft, men en af mine første nætter her, gik jeg i søvne og vågnede ikke før jeg stod hjemme ved Hans sin seng, og kunne ikke finde mit tøj, jeg blev dog hjemme til næste dags morgen, og kom så tilbage til min tjenesteplads. Det var jo ret almindelig, at vi alle sammen kom ud at tjene fra 10-12 års alderen.   - I ungdomsårene har jeg haft flere forskellige tjeneste pladser på Thyregod-Give egnen. Flere af vi brødre havde ofte tjenestepladser i nærheden, eller på nabogårde til hinanden, herfor kom der i mange tilfælde ofte flere morsomme begivenheder ud af de mange forskellige samvær med hinanden. Jeg vil dog gerne i denne forbindelse have med, at var vi i pengeforlegenhed, kunne vi alle trække på vor storesøster Mathilde, som altid var velvillig til at hjælpe os ud af en økonomisk krisesituation, og dette kan vi alle være hende taknemmelig for.   - Som tjenestekarl på Svanholm mejeri, stifter Johannes her bekendtskab til Thyra Mortensen fra Hverring, som ligeledes var tjenestepige her. De gifter sig i 1933-(34)? -køber og bosætter sig på en ejendom i Ndr. Donnerup, ejendommen her var på 19 tdl. husdyr bestod af 1 hest, 5-6 køer, lidt svin og høns, -og der medfulgte en mægtig stor hund som var meget vagtsom til at holde alle uvedkommende borte fra hjemmet. Til spørgsmålet om priser på den tids landbrugsprodukter husker Johannes bedst, at kartoffelpriserne var 3 kr. / tdr. - og dette var faktisk en ret god pris dengang. - I tiden på Ndr. Donnerup, var Johannes i en periode valgt som snefoged som bestod i, at skulle sørge for at vejene i et bestemt egnsområde skulle være ryddet for sne, han skulle efter behov sammenkalde denne egns befolkning til rydde samtlige veje for sne. Dette var dengang snekastning med skovl og håndkraft. - Johannes husker tydelig den 9. april 1940,  og nævner, at han den dag var mælkekusk, og kørte mælk til Give mejeri, tyskerne kom i lavtflyvende flyvemaskiner hen over hovedet på ham, han havde endnu ikke hørt herom, men han fik sig en meget stor forskrækkelse ved at opleve dette. - Men jeg havde dog også glædelige begivenheder, siger Johannes. I ugebladet "Hjemmet" var engang en gættekonkurrence, som jeg gættede og sendte ind, og vandt herved 1000 kr. Dette var mange penge, som var til megen stor hjælp i det lille hjem.   - I 1942, flyttede vi fra Ndr. Donnerup til "Nr. Hvillum" i Ejstrupholm. - Til  "Nr. Hvillum" var der gamle bygninger, igennem tiderne er de i flere omgange bleven udskiftet med nye og tidssvarende bygninger. Ejendommens drift her var almindelig landbrug, med kreaturer og kartoffelavl.   - I 1974 sælger Thyra og Johannes "Nr. Hvillum" til deres søn Christian Østergård Jensen, hvorefter de bygger nyt hus på Hybenvej 2 i Ejstrupholm og flytter hertil, hvor Johannes her blive enkemand i 1992.   ------------------------   Thyra og Johannes har alle dage være slidsomme mennesker, som på ingen måder har skånet sig selv. Johannes var den fødte landmand, og dette vedblev han at være, sålænge hans helbred tillod dette.