Sådan var deres liv

 

 

Peter Østergaard Jensen

Andrea og Peter

 

 

 

Af: hans datter: Irene Østergaard Pedersen.

 

- Peter, min Far, han købte ejendommen i Ullerup af min Morfar i 1920, han gav for den, 16.200 kr. det var vist mange penge dengang. Der var 24 tønder land, som var mager sandjord, 4 køer og 6 grise, så der har ikke været meget at slå til side med.

- Min far var lige kommen fra Haslev Landbrugsskoleog skulle så nu til at begynde for selv. Jeg husker han fortalte engang, at bedstefar syntes han brugte for meget salpeter, (kvælstofgødning) ja, det er jo igen det med gamle og unge, sådan er det jo også i dag.

- Jeg kom til verden i 1923, så fra 1930 kan jeg så begynde at huske lidt, men jeg kan kun sige, at det var et godt og trygt hjem, selv om det var småt med penge. Det skal også nævnes, at far var meget glad for sine søskende, og jeg ved, at han så tilbage på sit hjem i Lindet med kærlighed og respekt.

- Men så kom opgangstiderne midt i trediverne, som jeg husker med svinekort, og i 1939 brød krigen ud, og selv om der dengang var mangel på mange ting, så tror jeg det nu blev lidt bedre at være landmand, far og mor begyndte at tage med på husmandsrejser forskellige steder hen, jeg synes at kan mindes der nu blev råd til lidt mere luksus.

- Min søster Edel, og jeg kom ud at tjenesom 14 årig, og så gik far og mor jo selv derhjemme og passede deres ejendom. Men tiden gik, og de blev begge ældre, og i året 1957, solgte far ejendomme i Ullerup for 57.000 kr. og købte så en mindre ejendom i Øster Nykirke. Og senere byggede de så huset i Kollemorten som blev deres sidste hjem, her nød de begge deres otium hvorved jeg synes, at de fik en god alderdom.

- Det skal dog nævnes, at jeg har et bånd som er bleven indspillet den 13. August 1973, i deres hjem, og hvorpå far fortæller om deres liv og virke. Denne bånd hører min søster og jeg af og til, vi synes, at det er et godt minde at have over sine forældre.