- I anledning af julen, og den familieførelse jeg særlig har når den nærmer sig, vil jeg forsøge at starte en familievandremappe, hvis formål skal være, at holde forbindelsen mellem os ved lige, ikke fordi jeg føler mig glemt eller skuffet, men jeg overkomme ikke selv at skrive ret mange breve, og dem jeg sender til jul bliver ret ensartede, og derfor tror jeg, at når bogen kommer med mellemrum og skal sendes igen inden 14 dage, får vi lejlighed til at sige hinanden en del som vi ellers aldrig får talt om.

- Hvis vi skynder os, kan den gå første omgang inden jul, og må så efter nytår gå så langsomt som vi nu synes. Det er med spænding jeg imødeser dens tilbagekomst.

Mary. (formand) - Johanne. - Johannes. - Erik. - Elmer. - Peter. - Mathilde. - Karla. - Hans. - osv.

- I dag har vi hængt adventskrans op, og i denne uge begynder vi at bage brunkage. Jeg er ikke klogere end de unge piger, som har det med at gå og glæde sig over de små ting.

- Nu har jeg været her i 5 år, og er glad for det. Her er 62 gamle mennesker, og 10 unge piger, og de er så søde allesammen, synes jeg. Bestyrerinden er 41 år, hun er sød, og vi har det godt med hinanden. Jeg får 400 kr. pr. måned, og har 14 dages sommerferie, da er jeg hos Grethe, og i må undskylde mig, at jeg ikke engang nåede over til Bedstefader, men vi holdt jo barnedåb, og Grethe var så glad for at have mig, hun ligger for tiden på Kolding Sygehus, har ligget en måned med en kirtel som er opereret væk, og sendt til undersøgelse. Vi håber ikke det er noget ondartet, hun lligger jo og længes efter de små.

Den lille er nu snart et halvt år og hedder Torkild Østergård Friis. den store er 2½ år og hedder Peter Bertram Friis.

Asger aflagde svendeprøve på Kolding teknisk skole, den 12. Oktober, jeg var dernede og fejre det. Derefter rejste han til Tønder, 12. november, hvor han nu er soldat. De to Gutter kommer nok begge i Julen, og skal også til Sdr. Stenderup.

Kommer der snart nogen af Jer op og besøger mig? - I er velkom-men, og vi har altid lidt mad i huset.

Kære Hans og Dorthea, det var en skam jeg ikke var hjemme den dag, men i må altså gøre det om igen. Min fritid går med at læse bøger, løse krydsord, strikke til børnebørnene. Jeg har mange bøger og i kan låne dem, det er alle Crøniker og Hovadr Spøg. (Hovadr ? = er vanskelig at læse) I 1951, har jeg været i biografen 4 gange, og har set "I Gabestokken" - "Det samme ansigt"- "Fodbold-præsten" og "De røde heste".

- Nu vil jeg med meget spænding vente på bogens hjemkomst, det er tilladt at stille hinanden spørgsmål, og det er forbudt fremmede mennesker at læse bogen. Vore ægtefæller må godt skrive heri.

- Det var vel nok en god ide af Mary at sætte sådan en bog i gang, jeg håber den må vandre støt imellem os i mange år til glæde for os alle.

- Her hos os er alt vel, vi er sunde og raske alle tre, og køerne er også raske, det er jo dem man spørger til lige for tiden. Der er ellers en hel del tilfælde af M og K syge her på Randers egnen, men vi har altså undgået den endnu, i morgen får vi vistnok vaccineret, kan vi så blot komme en 14 dage frem i tiden uden der sker noget, skulle vi jo være sikret for en tid.

- Jeg har ikke begyndt at bage til Jul endnu, men i næste uge regner vi med det skal ske, det her med bagning er ellers ved at blive helt fremmed for mig. Bageren køber nemlig alle vore knækæg og giver 30 øre pr. stk. så er det så nemt og bekvemt for mig at tage brød for pengene.

- Hønsene er nu oppe på omkring 200 æg daglig, så der vil jo blive en del knækæg.

- Nu er vi færdige med at lægge fast tag på husene, først fik laden, så stuehuset og kyllingehuset, og nu til sidst hønsehuset, det er rart at have det overstået, vi har vadet rundt i gammelt stråtag det meste af sommeren.

- Jeg synes også det er så hyggeligt når vi hænger adventskransen op, og så var vi også så heldige at have besøg af Anna og Anne Grethe da vi tændte det første lys, og sang, Vær velkommen herrens år.

- I dag er Mette i Randers og gøre sine juleindkøb. PM og jeg rener med at tage til Århus, om vi da ellers får gjordt alvor af det. Jeg kan forstå, at vi kommer en del mere i biograf end Mary, vi har nok set mellem 10 og 15 film i det forløbne år, været i teater 3 gange, til en del møder og foredrag, og i kirke de søndage vi har lejlighed til det. Ja, i tænker måske, det var da et farligt rend, men vi har nu også mange gode hyggeaftener herhjemme, med læsning og strikketøj.

- Det var en udmærket ide du har fået Mary, vi bliver jo lidt sløje til at skrive til hverandre, på den her måde kan vi jo holde forbin-delsen en smule vedlige.

- Vi har det ellers godt her, Thyra er jo på sygehuset, så vi går selv og holder hus, det går ellers udmærket.

Nu synes jeg vi skulle forøge forbindelsen med at besøge hinanden lidt mere, vi vil nok nå det som vi ville nå alligevel. Jeg vil med det samme give dig en undskyldning Mary, jeg har ikke fået dig besøgt, vi håber det kommer.- Vi har i dag fået julekort fra Arne, han er i Colombia, så han får noget at se. jeg vil nu holde op så bogen kan nå Mary inden Jul, og hermed de kærligste hilsner til jer alle med håb om en god Jul.

- Også jeg ønsker vandrebogen velkommen, det var godt fundet på af dig, Mary.

- Jeg skal nu forsøge at fortælle lidt herhjemme fra, Jeg begynder med Far, han er jo den ældste, han er stadig ved godt helbred og humør, han er egentlig et tilfreds menneske, men jeg kan nu nok se han tager af, han sidder mere inde og kan ikke hjælpe sig selv så godt som tidligere.

- Vore børn er jo ude alle fire. Agnes som jo stadig bor i Esbjerg fik den 30. Oktober en lille pige, som kom til at hedde Linda. Bent er 2 år.

- Det er jo for en stor del børnene vi tænker på, selv om de er blevet store nu, og sådan set kan klare sig selv. Vor tid er jo stærk optaget med arbejde siden Hans kr. rejste ind som soldat sidste forår. Vi har kun en 16-års dreng til medhjælp, men det gør nu ikke noget, når bare man har helbred dertil, og det går helt godt med det, det kniber vel mest for Marie med kræfterne.

- Vi venter alle børnene hjem juleaften, og det glæder vi os meget til. Vor besætning har haft M og K syge i November måned, det blev ikke så slemt, de var vaccineret en tid forinden, det er jo nok derfor det forløb så let, det ser heller ikke ud til at der bliver noget bagefter.

De meste af vores fritid bruger vi herhjemme til læsning og andet småsyssel, tidligere spillede vi jo en del når børnene var hjemme, men nu er der jo ingen at spille sammen med.

Vi går da også i kirke nu og da, og til møder, og foredrag, og så har vi jo børn og andre bekendte som vi besøger, så det kniber næsten at får tiden til at slå til, forresten synes jeg, at jo ældre jeg bliver kan tiden vanskeligere slå til, til det som jeg gerne ville nå. Man skal vist passe på ikke at blive fortravlet på sine gamle dage. Men vi har det ellers godt, jeg tror nok jeg tør sige vi er glade og tilfreds i vor stilling og stand, og har kun grund til at være taknemmelig både for fortiden og nutiden, og vi vil gerne ligge fremtiden i Guds hånd, det er nu slet ikke så let at være tryg for fremtiden der er jo så meget der ser vanskelig ud ude omkring i verden. Nu må jeg vist ikke lægge mere beslag på mere plads denne gang, og slutter med en rigtig kærlig hilsen til jer alle.

- Da jeg synes at det er på tide at bogen kommer ud at vandre igen, efter at den har ligget her siden midt i December måned tager jeg pennen i hånd og skriver.

- Vi er alle raske, og har det godt, jeg forstår ikke Elmer, for han var meget glad for ideen med vandrebogen, og har også tit talt om at i morgen skal den af sted, men han har så meget at ordne.

Ja nu har vandrebogen jo holdt lidt for langt sommerferie hos Elmer og mig. Jeg lovede engang Elmer at lade den ligge her til han kom og fik skrevet i den, så på den måde er den kommet til at ligge helt for længe, for mig også. Må Elmer og mig ikke få det tilgivet, jeg tror vi er lige så glade for ideen med vandrebogen som i andre, den er bare kommen til at ligge hen for os, og så ved vi nok

hvordan det går, derfor må du ikke være skuffet over os Mary, vi vil takke dig fordi du har sat den i gang, og vil gerne du vil gøre dit til at kan holde den i gang. Når jeg går og tænker på bogen, og om hvad jeg skal skrive, synes jeg at jeg har så meget på hjerte som jeg vil have jer fortalt her, og det skal nok komme når bogen kommer over sine børnesygdomme.

Andrea og mig har det godt her, vi er godt ved helbred begge to, jeg er jo lige blevet 55 år, og Andrea bliver 52 i Oktober, og vi har jo som i ved, begge vores piger gift. Irene og Herluf har jo ingen børn. Men Edel og Lynge har 3, Knud Vilstrup den ældste er 3 år. Birgit Vilstrup er 2 år. Og Kr. Peter Østergård Vilstrup er 3/4 år, vi burde jo egentlig holde ud med ejendommen her så længe til han bliver voksen, så han kunne få den hvis han lever og bliver landmand, men jeg er bange for vi ikke kan ordne det her så længe, så vi skal vel have det solgt til fremmede, så hvis der er nogen i familien der stå for at sætte bo kan den købes. Mutter og mig kan lade 15000 stå i 3 år, efter den gæld der er på den.

Jeg vil lige have skrevet her til jer også, at jeg er glad ved når i besøger os, jeg synes virkelig jeg holder af jer alle sammen, og det ville jeg gerne vise jer selv om der slet ikke er så nemt at få det gjort, men jeg tror at vandrebogen kan være lidt hjælp til at vise hinanden det, og jeg vil tro at Mary har startet den fordi hun holdt af os og gerne ville vi holdt forbindelsen mellem hinanden vedlige. Men skønt er det også at komme sammen ved familiebesøgene, vi er der jo da gerne, de fleste af os nå vi spiller og synger sammen, og gamle Fader går endnu og tripper rundt imellem os, så synes jeg der er lidt højtid. Kan i huske engang vi var på Venø ved Hans og Peder M. ( M.=Møller) og havde en fornøjelig søndag hos dem, så om aftenen lidt før solnedgang var der en hos PM. som foreslog, lad os følges ad op på Firbjerg, en Høj, og se solen gå ned. Jeg synes jeg kan huske det billede af jer alle i den nedgang solen stråler, det var så kønt.

Nu de kjærligste hilsner til jer alle og jeres børn. Hvis bogen når Mary før hendes 50 års fødselsdag så hjertelig tillykke, og engang til. Tak for start af vandrebogen.

- Nu kom så vandrebogen, som jeg har hørt tale om, skønt snart et år for sent glæder jeg mig over den. Tak for du har opfunden den ide Mary.

- Så i morgen starter jeg til Gelballe, til din fødselsdag Mary, jeg glæder mig til at se Grete og hendes to drenge, og Mand, og mine Søstre. Det er underlig at det er 50 år siden du startede derhjemme i Lindet, jeg blev så glad da jeg hørte det var en pige, jeg havde tumlet med 4 tykke drenge i 12 år da du kom, de var såmænd ikke altid så søde, så kom du, jeg lovede mig selv at dig ville jeg aldrig vælte af barnevognen, du voksede, blev kønnere og sødere efter som tiden gik, fik lysegule krøller og var rigtig vor Mors stolthed og Fars glæde, og drengenes kæledægge. Så kom du i skole hos lærer Grell, og lærte de kønne børnesange som vi omtrent fik fra morgen til aften, og det var ikke kedelig at høre på da du sang dem godt. Så kom du ud i Verden og prøvede lidt af hvert, men du kom altid hjem med en frisk pust udefra, det humoristiske hang ved dig, og du spredte gavmild ud til alle sider med dit gode humør.

- Senere har du mødt livets alvor, vi skal jo alle prøve lidt, for bedre at forstå andres glæder og sorger, og jeg vil ønske for dig, at de år du har tilbage må blive gode og lykkelige, nu har du dine børn og børnebørn at glædes over.

Held og lykke i fremtiden. Og til alle mine søskende, tak, i er alle så gode imod mig, hils eders Mænd og Koner, de er nemlig mindst lige så gode som jer. Ja, gid det gode kunne få magten i verden, men vi kan ikke tage selv, vi må have hjælpen ovenfra.

- Jeg kan jo ikke prale med mine Børn, som Jer, (de er nu også søde) men så praler jeg med mine gamle, dem er jeg også meget glad for, selv om der en dag kommer en kurre på tråden, så er det for det meste over igen til aften, man må ikke så gerne gå vred i seng. Og vores have her synes jeg selv har været pæn i sommer, vi har haft de fleste blomster vi nogensinde har haft, og her er smukke omgivelser. Nu er Højskolen snart færdig igen, der arbejder vist 50 mand deromme, det er godt det kommer på benene igen, det var så trist at se ruinerne stå nøgne. Jeg har en flink pige som bliver i vinter, det er jeg glad for, det er ikke rart hverken for mig eller de gamle at skifte tit. Jeg kan se lige op til vores kirke, men komme der desværre for sjælden, jeg har 5 at gøre i stand hver morgen, så det bliver for sent, og hver anden søndag skal pigen have fri, så kan jeg ikke.

I fortæller om biograferne, jeg har været i Vejle at se "Avismanden" og engang for at høre Aksel Cjøht (Aksel Schiøtt) synge, det var vist alt. Ja, så var jeg i København at tage imod Arne da han kom hjem med Skoleskibet Danmark, og da var kusine Mathilde og jeg inde at se "Jul i den gamle Købmandsgård".

- Ja nu har vandrebogen ligget alt for længe i Sønderjylland og samlet støv, og jeg har mange gange sagt nu skal det være, men i ved hvordan det går mig. Min store Dreng kom hjem fra Grønland for en halv snes dage siden, og jeg er lykkelig over at have ham gående om mig, og hjælpe os lidt med arbejdet, så længe det varer, det har ikke været så godt med hans helbred i sommer, maven har ikke kunnet tåle det Grønlandske mad. Lægen herhjemme siger det er reumatisk syge i arme og ben, og han må slappe af og hvile ud et stykke tid, men alligevel er han utålmodig over at gå på landjorden, og længes efter at komme ud igen, som han forhåbentlig også kan.

- Her i hjemmet er alt vel, Chr. Elneff er 81 år, og rask af sin alder, og rejser endnu til alle hans børnebørns fødselsdage. Peter har stadigvæk sin tjeneste ved banen hver nat fra kl. 12 til 6, og bruger det meste af aftenen til at få udsovet i, Landbruget passer han såmænd meget godt ved siden af, vi har 2 små heste, 5 køer, 15 kalve og ca. 150 høns, men de lægger desværre næsten ingen æg for tiden. Vi er lige blevet færdige med kartoffeloptagning, og Arne, Peter og Jeg har travlt med at sorterer og køre dem til Vojens efterhånden, hvor vi sælger størstedelen, vi har fået en gummivogn til det, det er rart at sorterer af den i stedet for at ligge på jorden til det. Jeg vil gerne om jeg kunne besøge mine søskende lidt mere, men det er slet ikke så let både med tid og råd, og langt imellem os, men jeg skal nok komme engang, også til dig Mary.

Først vil jeg sige dig tak Mary, fordi du har tænkt så meget på os, og sat denne bog i gang. Jeg har somme tider tænkt på et også, men ikke drevet det til mere.

Nu er jeg jo den sidste i denne omgang til at skrive, det er jo på en måde heldig, så kan jeg jo danne mig et skøn over hvorledes første omgang er forløbet. Det ser ud til at den har fået en god modtagelse alle steder, det har jo knebet lidt at få den afsendt et par gange, men lad os tilgive og håbe på, at det aldrig helt må gå i stå.

Her i Tvis har vi det allesammen godt, vi er ved godt helbred, og godt humør, i sommer har vi haft Christian hjemme til karl, så vi kan jo sagtens klare arbejdet. Else Marie har været på Brejninggård efterskole, og har haft en god og lærerig sommer. Hun har også syet meget, kom engang og se det. Nu den første november skal Christian til Måbjerg og tjene, han skal være 2'den karl på en gård på 60 tdl. 20 køer, 2 heste og traktor, det er ca.3 km. fra Holstebro.

- Else Marie skal så være hjemme og være karl og pige, sammen med vores lille Anders som nu er ved at være en stor dreng, han bliver 7 år den 14. November, og skal til at gå i skole til foråret.

- Vi har kartoflerne oppe nu og har leveret 100 tdr. bintje til en gennemsnitspris på 17 kr. pr. tdr., vi er halv færdige med roer, de er ikke så gode i år, men vi har jo haft en god kornhøst. Vi har 9 køer og lige så mange ungkreaturer, ca. 24 svin, ingen heste, kun traktor som vi er glad for.

- Vi dyrker meget musik om aftenen, børnene er gode til at spille nu, og det fryder jeg mig ved. Om søndagen går vi somme tider til kirke i Aulum Valgmenighed, der føler jeg mig bedst til rette, og jo ældre jeg bliver, desto mere trang føler jeg til at have noget at støtte mig til. Ja, i andre har jo fortalt hvor meget i har været i biograf, det har jeg ikke helt rede på for vores vedkommende, men en 3 a 4 gange årlig. I sommer var vi i friluftsteater i Holstebro, og så "Elverhøj", det var meget storslået, men ellers er jeg et ualmindeligt hjemmemenneske.

- Ja, det var så det væsentlige af hvad der var at fortælle denne gang, og så vil jeg ønske, at i alle må lev vel og ønske bogen en god vandring i næste omgang. Angående bogens navn, det er to gode navne der er foreslået, nu sætter jeg kryds ved en, og hvis du ikke synes om det navn Mary, så lad bogen gå en omgang mere, og så skal de sætte kryds ved det navn de finder bedst.

- Nu har bogen været hos mig et halvt år, det er som jeg ikke kan komme i gang, men nu ind til Jul kommer tankerne vældende og går rundt til jer alle, og savnet af Mary føles særlig stærk, men vi må sige tak fordi vi havde hende der kunne glæde os alle med sit rige sind, og mange påfund. Jeg sidder her på et værelse og længes mange gange efter at se eller høre fra jer, men jeg ved jo nok jeg skulle skrive oftere, man må jo yde noget for at få noget. Jeg har min gigt og dårligheder som nu er bleven min lod, men alligevel, glædes jeg ved livet og naturen, og mine ture ud til jer og andre steder. Jeg var 14 dage til efterårsmøde på Uldum Højskole, hvor var det god berigende dage. Og så var jeg på Venø, det er en tradition nu, og i Lemvig til Maleriudstilling. På Haboøre Kirkegård, og endelig i Thyborøn, det var en oplevelse med en sådan fiskerby på det bare sand, ingen Have til en dusk persille, der må være godt for en gartnervogn, der skal da et par kartofler til alt den fisk deroppe.

Vestkysten har en egen tiltrækningskraft hvor man føler sig så lille i alt det storslåede som møder en derude, især på Haboøre

Kirkegård hvor vi så stenene over de druknede fiskere, ikke underlig at fiskerne derude har en lidt anden indstilling end hernede.

- Og så min daglige tid går med at sove længe, spise og sy, går i kirke en enkelt gang omme på seminariet, jag var omme at høre Akademisk Kor fra Århus, det var virkelig godt, forleden aften var jeg i Menighedshuset at se Hærvejen, som blev forevist af konsulent Falk Hansen Vejle, jeg blev helt rørt når jeg så de kendte steder, og der var mange, og billederne var taget i det smukkeste lys og på en skøn årstid hvor blomsterne rigtig florerede, og så fik vi oplysende foredrag til ned til 10-11'te århundrede, det var også en oplevelse at se.

- Jeg har været til begravelse i Nørup, vores gode ven og nabo til plejehjemmet er død, Emanuel Johansen hed han, han var et godt menneske som først og fremmest kone og børn vil savne meget, og vi andre som har kendt ham han var sådan et fint menneske i hele sin færd og gerning. Jeg var i Nørup nogle dage og besøgte enkelte venner, nu begynder Nørup snart at blive fremmed også, sådan går det.

Nu ønskes i alle en rigtig god jul og hilsen til alle børnene, jeg håber jo at se jer til min 70 års dag i julen, men det får i nærmere besked om, det vil være mig en stor glæde at se jer alle, bare nu jeg ikke får for meget gigt, i kommer til at ønske for mig også at jeg må holde til det, lad os prøve at lade bogen komme rundt igen, som Mary har ønsket det, og min varmeste tak til svogre og svigerinder som tager imod mig når jeg kommer, og kører med mig når jeg skal hentes og bringes.

- Vandrebogen har igen opholdt sig her alt for længe, så længe at jeg slet ikke vil prøve at pynte på det, for at komme i gang har jeg læst søster Marys start af bogen med hendes opmuntring til at holde den i gang, og dog syntes også den virkede på ny.

Andrea og mig har det godt i Kollemorten, vi er faldet godt til her og er glad ved at være her, men jeg bliver nu ved med at længes efter Ullerup selv om jeg knap selv ved hvad det er derude jeg længes efter, det kan jo ikke godt være det møjsommelige sure jord, og de sandede agre, det må snarere være Viben og Skrønnegeden nede over engen, og så når Irene og Edel snakker om deres legehus henne i den lille plantage, ja det er vist sandt, at minderne er en af vore dyre skatte.

- Og nu er jeg så på vej til at gå i barndom, skal vi så ikke lige gå en lille tur omkring på vores Fødehjem i Lindet, jeg er rejsefører, og er 7 år. Mathilde er 11, Erik 5, Elmer helt lille, i andre er ikke fødte endnu, men vil sikkert genkende de samme ting, selv om deres minder begynder 10 til 20 år senere. Vi begynder turen med at gå fra bagdøren i nordenden af det gamle stuehus, en dør der vist var lavet i min første barndom, vi går gennem en hjørne af den gamle Have, den var meget lille dengang, der stod et æbletræ lige foran køkkenvinduet, en 3-4 gamle egetræer, en lille, og en meget stor grantræ i den østlige side, 2 rækker meget store ribs og solbærbuske, vi går hen mod Plantagen til den sydvestlige hjørne, den var på den tid størst i den vestlige side som jeg skønne var plantet først, den første Ager i vestsiden var mest Fyr, ca. en agers bredde fra vest var en gang helt igennem, men et lille stykke nede gik der en gang fra den hen imod øst ned til to Lysthuse, vi kaldte dem den lille og den store, jeg kan ikke rigtig huske hvilken der kom først, men jeg kan huske der var møde derovre engang ved Præsten fra Give, og jeg synes at kan mindes Jens Madsens var med, de var oppe fra Rolighed. Men vi må ud igen til sydsiden og hen til diget ved den østre skel, hvor man over diget kunne se Kresten Smeds. Fra Nordenden af skeldiget var en lille halvagers bredde med Lyng hen mellem vores og Kresten Smeds plantage, halvvejs med vores hørte deres plantage op, man kunne her se over i Lindet til Anders Laursen, den ejendom som senere Berg så fik, Peter Pouls Lindetgård, og Mæt Kirstine. (- det kan tilføjes, at her nævnte Berg var mure, og var ham som opførte bygningerne for Kr. Mosgård i Lindet, i henholdsvis årerne 1908 og 1916)

- Henne ved nordenden var grantræerne noget mindre, vistnok igen plantet noget senere, og hen for enden var en dige med 2-3 pilebuske, mellem dem, var nogle små stikkelsbærtræer, henne lidt nord for den vestlige ende af diget som gik i vinkel, et lille stykke mod nord, inde i den hjørne var lidt forsænkning i Jorden, som efter en påbegyndt mergelgrav. Vi går skråt over agrene, lige efter Jens Lindets, vi vil ned til hjørneskellet, de 4 ejendommers jord gik sammen med hjørnerne, der stod nogele sten i Lyngen som markerede skellet. Vi går så med den i vest langs med vores og Maren Madsens, den var ligeledes med en noget bred bælte med lyng, medens vi går her hen imod vejen kan vi se over til Maren Madsens og Farbror Kristians, når vi ad skellet har passeret vejen, og en lille agerlængde var der på den tid 4-5 agre med lyng, dem mod syd havde været skrælpløjet, men var ved at springe ud med lyng igen. Når vi kommer til den vestlige side af marken kan man se ned over Nørremosen ( æ' narmues ) som vi kaldte med små pøtter og Farbror Kristians pøtter og en sandbakke tværs over midten.

- Over mosen kunne man se over til Bækhuset, og gården som lå syd for - og op til Kristian Midtgårds, og lige overfor lå Jerriks, det var noget nær på den tid de enten flyttede derfra, eller døde, og Søren Thomsen kom dertil. Vi holder os nu oppe på østsiden af mosen, og spadserer sydpå, bækken kommer her lidt nærmere, og Mosen bliver smallere, noget sumpet, særlig i overkanten, bækken havde her lidt mere fald, det var vist derfor Elmer senere fik den ide at lave en vandmølle der, men der hører en nyere tid til, så det vil jeg vente med til næste gang bogen kommer. Her ud for, længere oppe på marken var der lidt bakke hvor kartoffelkulerne var anbragte, vesten for dem, en lille trekant med lyng, og i midten en lille Engagtig plet græs, men vi vil blive nede, på Bakkeskråningen kommer Langagergrøften og forbi det vi kaldte hopeng, et lille stykke eng som var lidt højere end det vesten eller nord for med Tranebærrene i, på den vestlige side af Bakken her havde Bedstemor Bodil også et stykke tør Eng, vi kaldte det dengang for Katteskæg engen, længere sydpå langs den lavning som gik lidt op i marken var et stykke nypløjet, af den lave jord, ved den sydlige ende af Vedbærbuskene var det jo Månekonen lå, der havde vejen engang gået op forbi Knoldagermosen, videre ad bakkeskråningen kom vi til vejen hvor den altid har gået i vores tid, med den gamle stensatte bro og vejen gik skråt op over Bedstefaders eller Bedstemoders Agre.

- Bedstefader var på den tid død for 2 eller 3 år siden, vi går nu op forbi Jens Jørgen Kristoffers, man kan her så tydelig se op til Bedstemoders gårdsplads hvad hun foretog sig, vi går videre ad bakkeskråningen og kan se op til Per Ott på Juelsberg, men lige nedefor er den lille strimmel Eng bleven smal, der er lyng på, de to små forhøjninger er bakker som ligger på den anden side af Bækken på Søren Augustes mark, lidt længere fremme kan man vist nok råbe derover, længere er der ikke derover. Præstens pøtter, som vi kaldte dem er mosehuller der lå lige for ejendommen, så er vi snart ved Mergelgraven, på vestkanten af den kan ses en del over i Sejrup ud over Kristoffers Eng over til Hølmosegård med de store Popler omkring deres Mergelgrav, som lå øst for gården, og nogle store sten som lå ved siden af, og om aftenen kunne man være heldig at se en Lygtemand, jeg regner med det har været over i det sumpede Eng neden for Hølmose.

Men nu vil vi rigtig se på Mergelgraven, som noget nær har holdt sig konstant med undtagelse af lidt udvidelse i den norlige side, ellers er den som vi alle har set den livet igennem, med sine vilde Rødkløver om sommeren, en lille indhug i sin vestlige side, og sin runde bjerg i midten, den østlige side med en smule trappeafsats, en lille smal vandløb ved siden af udkørselen ud mod syd ned i Engen, kunne den fortælle om alt hvad den havde oplevet var det interessant, både om sin egen tilblivelse, det har jo nok været dengang jorden tilhørte Modergården i Lindet, om alle mosefolkene som spist deres mellemmadder oppe i den, om moseprocessen, da

mosen blev udstykket fra fællesdrift har den nok spidset ører når Bedsteforældrene Jens Peter Østergaard og Erik Sørensen var ovre for at hjælpe de unge nygifte med at grave mergel, og her imedens fortalte om deres krigsoplevelser fra 1864, den har jo også oplevet lidt af (Mcirstens=?) Produktionen under Kresten Smeds og Peter Sofus førerskab og afsluttede med sten til Jens Jørgens påtænkte nye stuehus og han samtidige forlovelse med Mie af Per Ots.

- Ja, vi må videre hen over den søndre flæng, kan her se ned over Farbror Kristians pøtter, og længere fremme, ned over andre Lindet borgeres tørveskifter, Først Jens Lindets, så Peter Pouls, Anders Laursens, og et par stykker til, omme i den sydøstlige hjørne kom til sidst Mads Thomsens pøtter, og lige over for dem den lille Brønd som vi vist alle har hentet vand fra og drukket af så snart den tørre tid indfandt sig om sommeren.

- Nu vil vi så gå op ad den grønne vej og hjem, først op til vejen hvor vores Oldefaders Mølle har stået, jeg tænker mig, det har som været lidt bymæssigt på tid han Mølle har stået på bakketoppen, lidt længere nede, en Smedje og et Fårehus på den søndre side af Dammen og Gården. På den anden side, den vil vi nu se på som den så ud da jeg var 7 år.

- Det var jo længe efter både møllen og smedjens tid, der var nedkøren østen om Dammen, så omtrent lige efter den sydlige ende af Stuehuset, som så drejede om Popler og Piletræerne som omkredsede Dammen, lad mig nævne, at foruden at være omkredset af træer, var der ved den vestlige ende af nordsiden en stensætning, sat op mod kanten, vel mest for at holde på jorden, den var sat af temmeligt store Sten, halv tilhugget Trappesten, ind imellem, 1 eller 2 mislykkede Møllesten. Vi kom ikke længere end til den sydlige ende af stuehuset, med sine to lufthuller i det øverste af gavlen, og de to træer nedenfor, et gammelt Pæretræ som var ved at gå ud, den har båret pærer i den tid jeg kan huske, men ikke ret mange, den var ved at være noget hult i stammen, men ved siden af stod det livskraftige Æbletræ som bar vilde eller sure æbler, den var kraftig, og dens frugt kom vi vist til at kende allesammen. Vi går ind ad døren, gennem vinduet ved siden af døren i syd, sad Bedstemor fra Baunsgård, og der blev hun passet og plejet af vores Mor indtil hun døde i året 1914.

Med disse ord har Peter Østergaard Jensen afsluttet sin berigende fortælling fra omegen omkring barndomshjemmet i Lindet. Det formodes, at han ved anden og senere lejlighed har villet fortsætte sin fortælling fra barndomshjemmet. Men fra ham, - blev det ikke sådan..

- Da jeg i pinsen var hos Mathilde, kom jeg til at læse i familievandrebogen som Mary startede i 1951. Bogen har i adskillige år ligget hos Mathilde, hun ville beholde den som et minde om Mary, men jeg synes at Peters sidste brev er så værdifuld at vi skal prøve at få bogen omkring til os alle engang endnu.

- Peters sidste brev er en fin beskrivelse af vort barndomshjem i Lindet som han mindes den som 7 årig. Det har glædet mig meget at læse om de kære kendte steder, blot en skam at Mathilde har taget bogen med hjem inden vi har fået en beskrivelse af de gamle bygninger med, måske Erik kan fortsætte beskrivelsen ?

- Nu har jeg skrevet Peters brev af, så i tilfælde at bogen skulle lægge sig fast et sted, kan der altid fås en afskrift her. Jeg ser, at jeg sidst har skrevet i bogen i 1951, og meget har ændret sig i de 26 år som er gået. Først mistede vi vor kære glade søster Mary, og så vor kære svigerinde Marie som vi alle mindes med stor tak, altid blev vi mødt med smil og venlighed uanset hvor tit og hvor mange vi mødte op i vort kære gamle hjem i Lindet, og siden over i Vester, også en stor Tak skylder vi hende fordi vor gamle Fader fik så god en alderdom. Og så måtte min kære Peder Møller herfra, 36 lykkelige år fik vi sammen, vi havde håbet at få lov at blive gamle sammen, men det skulle ikke være sådan. Og nu har vi så ikke bror Peter blandt os mere, jeg vil altid mindes det sidste besøg hos ham, han var så rede til den sidste rejse, ja gid vi alle kan være så rede til den sidste rejse, ja gid vi kan være så rede når vor time kommer.

- Jeg har det godt her i Hammel, er rask og bor dejlig, også Mette og Ebbe, og de 4 drenge har det godt, Sten læser økonomi på andet år, på Århus Universitet. Stig bliver student næste år og regner så også med en Universitetsuddannelse. Clas skal konfirmeres næste år, vil nok også studerer, han er den fødte matematikker. Per er 10 år, er meget håndsnild og vil være mange ting, så tiden skal vise hvad han bliver.

- Bogen må endelig nå til Mathilde igen, det har jeg lovet hende og ellers må i hver især hitte ud af hvor i vil afleverer den. Så sendes i allesammen de hjerteligste hilsner fra

- Da Peter antagelig ikke er bleven færdig med at berette om sine Barndomsminder, og nu ikke er iblandt os mere, vil jeg prøve at føje lidt til som jeg tænker at han også ville have haft med.

- Vi går med ind i stuehuset fra vestsiden, fra forgangen førte en dør ind til højre, (syd) det var Bedstemoders stue fra 1905 - 1915. I dør til venstre fra gangen til dagligstuen, i østsiden af huset, var så fra syd til nord, Sovekammer, Køkken, et lille Spisekammer samt et lille Bryggers med dør ud til nord. Der var også en Bageovn, vistnok midt i huset, med åbning ud imod køkken.

- Den nordre længe var Lade, (Bindingsværk) delt op i 3 afdelinger, fra øst, det vi kaldte (æ' lille Låe') derefter, (æ' meldgulv) og så, (æ' Tærsklå') fra Tærsklå' var der så en dør ind i Kostalden, med båse til 6 køer, og 2 eller 4 småkreaturer, bagved korækken var en Svinesti, samt et lille rum til Høns.

- I den vestlige Længe, som var sammenbygget med den nordlige, kom først Hestestald, derefter Foderlo med hakkelsemaskine, derefter et rum til Fårene, og til sidst Vognport.

- Tæt ind mod sydsiden af gårdspladsen lå Mergelgraven, som blev endelig fyldt op med 100 læs sand i 1916.

- Hermed en kærlig hilsen til alle mine søskende, med Ægtefælle og Børn

Erik Ø. Jensen.

PS. Originalbogen er efter afskrivning af Hans Østergaard Jensen, overdraget til Grethe Friis, Lunderskov, som er datter af Mary Falk.

"Bindingsværk"