VELKOMMEN 

Uge 45

 

 

Aulum fjernvarme med CO2 - ved solopgang

 

Bindingsværk

Nu er sommerertid omme og vintertid begyndt.

"Bindingsværk" som et mindre formidlingsorgan, indenfor nærmeste familie, m.fl. - kørte vi et sådant igennem ugerne 16 - 23, og holdt herefter sommerpause. 

Med tanke for genoptagelse heraf, prøvekører vi dette igen med foreløbig 6 uger, fra uge 45. 

 

Sommeren er gået, hvorved alle forhåbentlig har nydt denne efter egne ønsker. Her i huset er vi jo ikke de store globetrotter for ferie til fjerne himmelstrøg, vi har nydt de hjemlige omgivelser, med daglige gøremål ved vort lille hjem.

 

Hjemmeside

Ved nu igennem flere år har kørt vores føste hjemmeside under sitecenter, seviceret af TDC, fik alle hjemmeside ejer herved besked fra TDC om, at denne pr. 1 sep. 2009 ville nedlukke sitesenter servicering for alle brugere heraf, med den begrundelse, at deres opsætningssystem var forældet og ikke mere tidssvarende brugervenlig. Som de nok har ret ved.

Herfor er der gået en del sommertid med at flytte hele denne hjemmeside over til vores anden hjemmeside "Under Regnbuen", hvorved kan klikkes ind ved Genealogi-siderne.

 

Endvidere har jeg i den seneste tid sat hele min beskrivelse af Vestergaard slægten ind på hjemmesiden. Var egentlig ikke min tanke, da det fylder ret meget, men da jeg nu på det seneste, efter flere generationers tabt kontakt så småt igen, har fået lidt kontakt til efterkommere af Vestergaard slægten, boende i Canada, med given udtryk for om mulighed var tilstede for opsporing af rødder i Danmark, da de var bekendt med, at jeg lå inde med beskrivelse heraf.

Vestergaard Slægten kan ses herved: Vestergaard Slægten 

 

 

 

Nu falmer skoven trindt om land

- samme gør vores 30-årige egetræ og cykelstiens lindetræer

 

 

Sommeren i øvrigt

Udover vores daglige gøremål med plæneklipning og husgerninger, har vi i sommerens løb deltaget ved flere hele og halvrunde fødselsdage, som forekom ved nærmest pårørende og andre af venskabskredsen. Alle har været hyggelige at kunne deltage ved.

 

Ny computer

I vor tid er computer et nødvendigt værktøj for opdatering af dagligdagens mange livsførelses aktiviteter.

Her i huset har en computer været fast inventar igennem de seneste 15 år. I begyndelse nok mest som selvlære ved diverse beskrivelser med tekstbehandling.

Igennem de seneste år er IT-systemer bleven et udviklet netværk med mulighed for oplysninger fra alverdens mange videnskaber, samt til indhentning af diverse brugsmateriale for anvendelse i dagligdagen.

Når ens dagligdag er baseret på computerbrug, er man ligefrem på herrens mark såfremt denne går i sort.

 

I sommerens løb skete så dette herved to gange, ved først den gamle pc som stod af, efter en del års veludførte gerninger.

Købte et nyt, med 14 dages leveringstid, for at få den opbygget efter egen ønske.

Denne kørte så fint i 3 uger, hvorefter den led en alvorlig tordenskade, som ikke hurtig lod sig helbrede på grund af 3 ugers leveringstid på original reservedele hertil.

Efter skade bli'r man klog - siges der! - Ved optræk til torden, må alle stik for strøm og netværk til computer og Tv trækkes ud, for at sikre sig imod tordenskade.

 

75

Da jeg jo er årgang 1934, havde jeg den store glæde i sensommer kunne opleve, at fylde 75. Vi gjorde ikke det store festival ud af denne dag, men havde dog hyggelige samvær med nærmest pårørende samt venner og bekendte, som kom og hilste på.

Fik en del gaver som jeg er meget taknemmelig for, men dog én lidt over det sædvanlige, fra vores familie i Vejle, med en planlagt udflugtstur den 23 oktober rundt i det sønderjyske landsdele. Turen blev kørt ad den gamle landevej, med første ophold ved mindestenen for den faldne dragon Niels Kjeldsen, om ham kan ses herved: Niels Kjeldsen

Rundtur i Kolding by for at genopleve gamle seværdigheder. Næste stop ad landevejen var ved mindestenen for genforening Tysland/Danmark 1920. Om sted og mindesten ses herved:  Genforening

Herfra til Gråsten Slot, spiste herved medbragt mad til formiddagskaffe og gik rundtur omkring slottet.

  

 

Rundtur omkring Gråsten Slot

- med udsigt over sø og park

 

Sønderborg

Videre gik turen til Sønderborg, hvor vi efter aftale skulle møde Rasmus på Sønderborg kaserne, som for tiden er på officerskole herved. Rasmus viste og fortalte om sit liv herved, som var meget interessant for en gammel brigadesoldat i Tyskland 1954-55 at høre om og kunne nikke genkendende til en del af.

Rasmus havde weekendfri og var med på tilbagevejen til Vejle. Herfra gik turen til "Jensens Bøfhus" hvor vi spiste middag og kørte så hjem ad vejen over Brunsnæs, for her at gensé et tidligere hus for ferieophold ved, og videre ad vejen langs Flensborg fjord til Kruså og direkte motorvej til Vejle. 

Kan lige nævne, at jeg på gaden i Sønderborg faldt for et skjortetilbud med 3 stk. for 100 kr.

For os, var denne tur en oplevelsesrig tur i et stykke Danamark, som vi i dagligdagen nok er tilbøjelig for at overse som udflugtsmål. Sønderjylland har en omtumlet fortidstilværelse med krige og andre grænsestridgheder, hvorom findes mange beskrevne fortidsminder.

 

Den gode nyhed

Den 29. oktober var Ella til efterkontrol på Århus sygehus, for sin nu to år gamle og dengang alvorlige sygdom. Herved ingen bemærkninger. Næste kontrolbesøg er 21. oktober 2010.

 

Sommerminder ved Anders i Frederikstad, Norge
Lidt tekst med et par billeder fra vores sommer aktiviteter
Efter en tur i maj til Mallorca, arbejdede vi hele sommeren, men i slutningen af august var vi i Danmark til barnedåb for Adam, mit sidste komne barnebarn, i Nyborg.

 

ANDERS,  LINE  MED  LILLE  ADAM  PÅ  SKØDET,  OG  JENNY

 

EFTER BARNEDÅB I NYBORG GIK TUREN TILNORDTYSKLAND

Derfra tog vi i vores sidste ferieuge til nordtyskland, Warnemynde, hvor vi boede ved stranden. Med tog besøgte vi den gamle by Rostock en flot gml hansaby ,som er ved at blive fint genopbygget, samt på bådture i Warnemynde , i det gamle havneområde , med gamle skibsværfter , der nu er ved at blive omgjord til andre aktiviteter bla vindmølleindustrier, nordex , som jo egentlig er en dansk aflægger.

 

 WARNEMYNDE,  UDSIGT  FRA  HOTEL  NEPTUN  UD  OVER  STRANDEN

 

FRA  HAVNERUNDFARTSTUREN  I  WARNEMYNDE.

 

DEN  GAMLE  BYPORT  I  ROSTOCK

 

FRA  TORVET  I  ROSTOCK

 

KOMMEN HJEM

Efter hjemme et par uger drog vi til fjelds for at se høstfarverne på fjeldet, gaustablikk hotel, hvor man bor herlig og spiser godt.

Hjemvejen lagde vi op over højfjeldet ned over tudalen

 

GAUSTATOPPEN  - SET FRA HOTELLET 

 

FRA  HØJFJELDET  VED  GAUSTA  PÅ  VEJ  HJEMOVER

 

EFTER GODE SOMMERMINDER

Desværre gik jeg en dag på arbejdet på et lille hjerteinfarkt, men kom i hurtig behandling og til Oslo og fik en stent i et coronarkar
Af den grund gik jeg desværre glip af den store fest hos Hanne med familie, men håber at efter genoptræning, kunne se familien igen en anden gang. Har foresemp. købt et tromme- set for at få gang i cadaveret, og det går den rigtige vej skulle jeg hilse og sige.

 

SAMMEN  MED  BØRNEBØRN  PÅ  VERANDAEN

 

JANITSHAR  SVINGNINGER  FRA  KÆLDEREN - EN  AFTENSTUND

 

 

Hilsen fra familien i Gl. Rye ved Karina og Helge

Gl.Rye fra Laura’s konfirmation og til efterårets komme.

 

Ovenpå et heftigt forår, med konfirmationsforberedelse, begyndte tingene igen at normaliseres.

Og lige så stille, kom vores byggeri frem igen af disen. Nu skulle vi altså også til at være færdig.

 

Sine brugte jo foråret til at gå i skole, gå til teori og køretimer, men nåede ikke at komme op til den forjættede køreprøve inden sommerferien.

 

Laura brugte foråret, efter konfirmationen til ynglingsbeskæftigelsen; nemlig fodbold og masser af frisk luft på trampolinen i haven. For øvrigt også sammen med Sine.

 

Dejligt at høre den dejlige forårs- og sommerlyd af grinende og fjantende børn og unge i haven; såvel vore egne som når omegnens børn giver lyd i luftrummet.

 

Så oprandt vores ”helligdage”, nemlig at vi skulle på sommerferie. Igen i år blev bilen pakket med telt og tilbehør og af sted gik det over tyske motorveje, helt ned til Sydfrankrig. Denne gang i nærheden af Lourde i  Pyrenerene. Vi boede først neden for Col de Tourmalais; et af de berømte bjerge i Tour de France (også i år ).  I dette prægtige bjergområde, prøvede vi kræfter med rafting; det var meget spændende selvom Sine og Laura mente at det var lidt ”snyd” for vi havde jo en guide med i båden; sjovt alligevel. Der blev også tid til en tur i bjergene, men desværre var det en dag hvor skyerne valgte at blive langt nede, og da vi tog skiliften op, kunne vi lige skimte to liftstole frem, så det var rimelig skyet. Den sidste dag vi var i bjergene, valgte vi at besøge Europas højeste vandfald. Det tog ca. 2½ time at gå der op, og det var pragtfuld solskinsvejr. Da vi kom til vandfaldet var det meget imponerende, flere hundrede meter højt og det var som at stå i stævnen af et skib i blæsevejr, så meget vandstøv kom der ned over os. Dernæst 2½ time igen på gåben tilbage til udgangspunktet.

Vi var også i Lourde, hvor mange katolikker kommer fra hele Europa, for at få noget hellig vand til deres dårligdomme. Et rent profitcenter for religion. Man kunne købe ALT for at få sine ønsker opfyldt og for at få en fornemmelse af forbruget, så blev der DAGLIGT brændt FIRE TON stearin som var afladslys som kunne købes. Når man så havde sat sit lys i en stander, og tændt løb stearinen ned i et kar og gik til omsmeltning, derved kunne det samme lys jo sælges flere gange i løbet af en rum tid; ren Låsby-Svendsen. Det er på en måde både fantastisk, men også skræmmende eller vammelt at være tilskuer til hvad syge mennesker gør for at få lidt ”frelse” eller håb om et bedre helbred…………..nå vi skulle i hvert fald ud til civilitationen igen, iform af at køre nordpå og ud til havet ved Agde.

Vi var på en campingplads, som vi kendte meget godt La Tamassiere helt ude ved vandet. Et forholdsvis usselt sted, men man kan være helt i fred og lige bag klitterne er en dejlig sandstrand og vandet. Her dasede vi meget, læste bøger, spillede spil, så fyrværkerri, gik i tivoli og nød hinandens selskab.

En dag var vi igen inde i landet, og fandt en lille flod, hvor vi nok engang kunne få stillet vores lyst til kanorafting; denne gang kun os selv. Hyggeligt tur, med kun få ”vandgange”…alt får en ende.—

 

 

Efter en dejlig sommerferie, kom vi igen til Gl. Rye. Vi fik lavet vores dejlige store træterrasse færdig, og det har vi da nydt rigtigt meget hen over sommeren.

 

Sine fik kørekort sidst i august måned, og nu var det pludselig inn at køre i den gamle Kadett, for nu kunne hun jo selv styre.

Hun er igen i gang på gymnasiet med 2. g, og i weekenderne skal gamle efterskolekammerater passes, sammen med lidt fester, noget sammen med FDF’erne og så er der jo lige kæresten Kristian fra Fanø, som jo også skal tilses.

 

Laura er godt i gang med 8. årgang på Mølleskolen i Ry. Derudover er der i sommerhalvåret, fodbold på programmet 2-3 gange om ugen, og her hen over vinter er det håndbolden som kalder; 3-4 gange træning og et par kampe kan lige klemmes ned i løbet af en uge. Derudover deltager hun i noget håndboldtræning på kredsholdsniveau, så det er meget spændende. Der bliver også tid til fjantetid med mange veninder; filmaftem mm. Ja tiden går bare stærkt.

 

Karina og jeg har travlt med at få huset gjort færdig, vi har sat som mål, at alt skal være klart inden alle de julefrokoster vi skal holde i år. Vi  er jo et par omgange bagefter; men der bliver også tid til lidt badminton, gymnastik, baden i søen, cykel-/gåture i naturen og ikke mindst hinandens selskab og masser af snak henover aftensmaden (især i weekenderne) evt. sammen med en kop kaffe eller et glas rødvin.

 

2009 er ved at gå på held og et nyt og spændende 2010 er ved at vise sig i horisonten. Det nye år vil vi bruge på at få en masse spændende ud af livet.  Vi ses allesammen

 

 

 

Enhver kan bidrage med indlæg til Bindingsværk

Bindingsværk:  - udstedes tirsdag aften / onsdage (-så vidt muligt)

Deadline:  - senest tirsdag aften

Bidrag for indlæg:  -  Kontakt

Tidligere udstedelser: BINDINGSVÆRK