|
Små træk fra dagligdagen
|
||||||
|
TIDEN I LINDET 1889 - 1922. Drukneulykker i mergelgrav: - I de første år var der tæt op ad ejendommen et mergelgrav, hvori der sker det tragiske, at 2 af Mette og Kr. Mosgårds børn drukner. Det var deres anden barn Peter, godt 1 år gammel i 1893, -og hernæst deres femte barn Hans, 2 år gammel omkring året 1900. De to ulykker var et hårdt slag for Mette og Kr. Mosgård, for at der heri ikke skulle ske flere ulykker, blev mergelgraven efter den sidste ulykke i 1900, tildækket med hjælp fra naboer og andre gode venner. - Før her nævnte to ulykker har der i denne mergelgrav tidligere sket ulykke, dette var ved mergelgravning hvorved der skete jordskred, hvorunder en "morbror" til Kr. Mosgård, samt dennes nabo omkom. Gården ombygges: I Året 1908 var gårdens udbygninger efterhånden bleven så forældet, og nedslidte, at fornyelse heraf var tiltrængte. Kr. Mosgård lod så på dette tidspunkt opføre nye udhuse. Under opførelse heraf, blev han af naboer og andet godtfolk bedømt som for værende overmodig, idet de nye bygninger jo kostede hele 4000 kroner. - I 1916, blev der ligeledes bygget nyt stuehus. Dennes udvendige facade er endnu det bestående. Et par fortællinger - fra livet i hverdagen: - For at tilføre lidt biindtægt, så var Kr. Mosgård på et tidspunkt mælkekusk for Thyregod mejeri, herved beklagede han sig en dag til købmanden over, at han manglede en ko. Købmanden, som også drev landbrug, havde god tillid til Kr. Mosgård, tilbød ham så en ko som han kunne få på kredit, denne handel blev så indført på kontrabog og kunne så betales med æg, - eller andet. - Samme handelsmetode blev i 1908 anvendt ved køb af en slåmaskine som menes at koste 600 kroner. Med denne maskine kørte Kr. Mosgård så rundt og slog græs, som ved denne forretning så gav lidt ekstra fortjeneste. - Under den første verdenskrig, var kreaturer ved en høj pris, en handelsmand kom til Kr. Mosgård og tilbød ham 1400 kroner for en ko. I samråd med Mette, besluttede de sig så for at sælge det, idet de med dette beløb så herved kunne indfri lidt forskelligt regningsgæld. Denne handel optog børnene en hel del, idet de var helt uforstående overfor det. - Mette var en meget gæstfri kvinde når der kom naboer, venner og bekendte på besøg. Det fortælles: - At når der ret ofte kom kvinder på besøg, så ville de godt sladre lidt om hinanden, men en af dem Lise Smed, hun blev herfor engang en del fornærmet, hun løb så over til en anden nabokone Sine Sørensen, men blev herved opdaget af en tredje nabokone Marie Bager, som så opdagede at de to første løb sammen, og sladrede. Hun nævnte det så herefter til Mette, men Mette som godt kunne indse det humoreske herved, grinede blot ad dem, men blev ikke uvenner med dem, af den grund. - Mette havde i det hele taget mange venner og var en meget afholdt kvinde. |