Mette Sørensen

 

 

METTE  SØRENSEN   1868 – 1933

METTE  SØRENSEN   

og  hendes  RØDDER

Mette Sørensen:

Mette Sørensen, født 22-02-1868 i Farre ved Give.

KB: 1855-1868, opslag 91

Død i Thyregodlund 26-09-1933. Begravet Thyregod Kirkegaard

 

 

Beretning af Mette Sørensens 2 sønner:  - Elmer Østergaard Jensen, Gadbjerg og  Hans Østergaard Jensen, Venø, beretter om Mette Sørensen og hendes forældre Maren og Erik Sørensen.

 

Mette Sørensen gifter sig den 15. Marts 1890, i metodistkirken ”Enkelund” i Give med  Kresten Mosgaard Jensen, søn af Jens Peder Pedersen og Bodil Mathilde Christensen i Thyregodlund

 

Forinden Mette Sørensen gifter sig i 1890, har hun haft tjenestepladser som  herved nævnte.  

 

1.       Ved Julius Egedsgårds forældre, på hans fødegård "Egedsgård"  

ved Brande skel

2.       Hos en præst i Afbild, Sønderjylland. Her afløste hun sin søster  

Marie, som tjente her på det tidspunkt.

3.   Hos en Østergaard i Dørken.

4.   Hos Peder Vemmelund, "Ll. Vemmelund" i Give sogn.

 

 

Forældre:  - Til Mette Sørensen.

Fader:  Dannebrogsmand Erik Sørensen, født 16. Juni 1832 i Ringive Sogn

            KB: 1826-1862, opslag 9

            Død 1900 på Baunsgaard Mark, Give Sogn

 

Moder:  Maren Jensdatter, født 27-07-1831 Tofthøj Mark, Gadbjerg Sogn.

             KB:  1823-1864. opslag 63

             Død i 1914 hos datteren Mette og Kr. Mosgaard i Lindet.

Børn:  Marie - Sine - Mette - Johanne og Søren.

 

 

Bedsteforældre: -  Til Mette Sørensen.

Farfader:        Søren Eriksen, født i Ullerup, døbt 15-02-1778

                      KB: Give Sogn 1700-1800, opslag 230

                      Død 27-05-1863, 85 år gammel

                      KB: Ringive Sogn 18631891, opslag 2

                     

Farmoder:      Mette Pedersdatter, født i Tistrup Sogn, Ribe Amt ca. 1792

                      Død 08-04-1847

                      KB: Ringive Sogn 1826-1862, opslag 179, død af langvarig,

                      brystsvaghed, 55 år gammel                      

Morfader:       Jens Nielsen, døbt 22-02-1806

                      KB: Uldum Sogn 1746-1814. opslag 58

 

Mormoder:     Inger Caspersdatter, døbt 20-03-1796

                      KB: Kollerup Sogn 1773-1814, opslag 58

                      Død 12-04-1855

KB: Gadbjerg Sogn 1823-1864, opslag 260

 

  Oldeforældre: -  Til Mette Sørensen.

                      Erich Johansen. Navnet anført ved sønnen Sørens døb i Give Kirke 1778

 

                      Marie Pedersdatter. Navnet anført ved sønnen Sørens døb i Give Kirke 1778

                      Født ca. 1737 iflg. FT-1801 i Ringive.

 

                      Peder Pedersen, af Gjødsvang, anført ved datteren Mettes død i Ringive

                      Begravet 13-08-1808, 77 år gammel

                      KB: Tistrup Sogn 1805-1815, opslag 32

 

                      Birte Nielsdatter, født ca. 1749

                      Iflg. FT-1801 i Tistup, Ribe amt

 

                      Niels Sørensen, kaldt Niels Bøge, født ca. 1752

                      Iflg. FT-1801 i Uldum

 

                      Maren Markusdatter, født ca. 1772

                      Iflg. FT-1801 i Uldum

 

                      Casper Hansen, født ca. 1766 i Ørum

                      Død 07-01-1857, 90½ år gammel

                      KB: Gadbjerg Sogn, 1823-1864, opslag 233, enkemand Tofthøj Mark

 

                      Maren Laustdatter, født ca. 1762,

                      Iflg. FT-1801 i Vinderslev

 

Fundne tipoldeforældre: - Til Mette Sørensen

                      Hans Caspersen.

Ingen fundne oplysninger herom – eller til øvrige tipoldeforældre

 

Mettes forældre Maren  og  Erik  Sørensen.

 

- De bor på en mindre ejendom på ca. 25-30 tdr. land, udstykket fra "Baunsgård" i Give sogn. Som besætning på ejendommen var der ca. 4 køer, lidt høns og grise.

- Det er uvist om ejendommen bliver drevet med heste eller stude.

- Ejendommens stuehus er fredet, og er endnu intakt, den menes at være over 200 år gammel, der er indvendig meget lavt til loft. Dens byggemateriale kendes ikke.

- Stuehuset menes at skulle være tilgængelig for fremvisning.

 

- Maren tilhørte metodistmenigheden, og Erik tilhørte folkekirken. Det nævnes, at metodist har betydning ud fra ordet metode, som går på afholdelse fra mange ting, bl.a. alkohol, tobaksrygning mm., men dog ikke forbud med omgang af modsatte menneskekøn.

- Det fortælles, at en tjenestekarl hos dem havde et dårligt forhold til Maren, tjenestekarlen skulle gå til folkekirken for at betale kirkeskat, hertil havde han fået 1 krone med, tjenestekarlen var så uheldig at tabe denne hjemme på gårdspladsen, Maren beskyldte ham så for at have stjålet denne 1 krone, men Erik fandt kronen på gårdspladsen, og forlangte så, at Maren herfor måtte give karlen en undskyldning. Maren skiftede herefter holdning, således at hun fremover fik et bedre forhold til karlen.

- Ligeledes fortælles det, at forfatteren Lars Nielsen som stor dreng havde tjent hos Mette og Erik, af pladsnød måtte han så når børn og børnebørn var på besøg her, sove i den samme seng som dem.

- Senere, efter Lars Nielsens egne fortællinger, var han dog ikke helt tilfreds med dette.

 

- Erik Sørensen havde deltaget i krigen i 1848, han blev herfor udnævnt som dannebrogsmand. Dets grad kendes ikke. Erik Sørensen dør på denne ejendom i året 1900.

- Maren sælger ejendommen omkring året 1900 til Niels Jørgensen. Det vides ikke bestemt hvorfra han kommer. Maren får herefter ophold hos datteren og svigersønnen Mette og Kr. Mosgård i Lindet, og hun opholder sig her til sin død i 1914.

- Niels Jørgensen, som købte ejendommen efter Maren, var en meget flittig betaler af renter og afdrag på ejendommen. Til fods to gange årlig, på samme dato, kom han til Maren i Lindet for at betale termin, men så forlangte han også, at der herfor måtte stå kaffe på bordet.

- Fra tiden i "Baunsgård" brækkede Maren lårbenet, hun gik herefter og resten af sin tid med krykker, men trods dette, så deltog hun stadig i det forefaldende arbejde af hvad som ellers bød sig.

- Det menes, at Maren hun har sine rødder ud af  Taterslægten.

 

 

 

Ved senere efterforskning over Maren Jensdatter og Erik Sørensen findes frem til.

Erik Sørensen drager som 24 årig i 1857 fra Ringive til herregården ”Engelsholm” i Nørup Sogn, og får her plads som tjenestekarl.

 

Maren Jensdatter drager fra Gadbjerg til Vingsted Mølle, ved Vingstedcentret. Hun slår her et svinkeærinde med møllesvenden i Vingsted Mølle og får hermed et barn sammen.

Barnet døbes Ane Cathrine Magdalene Christensdatter. Møllesvenden ungkarl Christen Hansen udlægges herved som barnefader. Præsten kalder Maren for fruentimmer.

Maren optræder som amme i St. Lihme.

 

Maren får i 1856 tjenestepigeplads på ”Engelsholm”. Det vides ikke hvor barnet da blev af, men findes ikke som værende død.

 

På ”Engelsholm” møder hun Erik Sørensen og de bliver begge herved i 3 år og får som skudsmål:  Erik godt og Maren meget godt, som var meget flot skudsmål på det tidspunkt.

De gifter sig den 27-10-1860 i Nørup Kirke, som da hørte under ”Engelsholm”.

Få dage efter den 9 nov. 1860 dukker de så op i Farre, Give Sogn. Her bliver de indtil ca. 1870 hvor de flytter til Baunsgaard Mark hvor vi så er, hvor slægtens mundtlige overleveringer har berettet herom.

 

Dog stilles tvivl om hvorvidt Erik Sørensen kan have deltaget i krigen i 1848, da han på den tid kun har været 16 år, hvor den såkaldte krig er 3-årskrigen.

Derimod kan det været i krigen ved Isted 1850, hvor danskerne vandt Danmarkshistoriens blodigste slag.

 

Børn af  Maren  og  Erik  Sørensen.

- Der tages forbehold for rettighedsbeskrivelse af herved nævnte børn.

 

Marie:

- Hun gifter sig med Morten Sørensen, fra Hastrup, hvor hans fader var skovfoged ved Hastrup plantage.

- Marie og Morten var i de første år bestyrerpar på Sandvad fattiggård.

 

Det fortælles:

- At Maries søster Mette ofte kom på besøg hos dem her i Sandvad, hun kørte hertil fra Lindet med barnevogn, frem og tilbage den samme dag.

- Fra Sandvad fattiggård blev Marie og Morten herefter bestyrerpar på "Ribe Kjærgård" som dengang var fattiggård, men som senere blev den nuværende Landbrugsskole. Morten Sørensen var her en meget hård arbejdsleder, hans arbejde bestod i at drive fattiggården så billig som muligt, og alle som var her skulle udfører arbejde.

- Det vides ikke med bestemthed hvor mange børn her var, men der menes at være omkring 6. Heraf var der 1 eller 2 sønner som rejste til Amerika. Den yngste som var en søn, døde i Bække.

- Marie døde her på fattiggården, og blev begravet på Hunderup kirkegård.

- Morten flyttede på sine ældre dage til Ribe hvor han her dør, og bliver begravet i Hunderup. Han overlevede den II-verdenskrig og fortalte gerne tit, og ofte herom.

 

Litt. henvisning:

- Vedr. "Ribe Kjærgaard", kan der henvises til en bog herom:  "Kjærgaard" Historien om en herregård og dens skæbne, om dens egen og dens brug - af: Einar Jensen, 1986.

I "Kjærgaard" er der kort omtale af Marie og Morten A. Sørensen, som fattiggårdsbestyrer 1891-1926, samt billede af dette par. Omtale fra de sidste 4 linier side 124 - 129.

I samme bog side 121, fremkommer, at der ligeledes herom er skrevet en bog "Kjærgaardsminder" af  Hans Pedersen "Frøsiggaard"

 

Øvrigt:

- En datter og svigersøn af Marie og Morten A. Sørensen, bliver senere forældre til Gunner Morten Andreas Pedersen,  g.m. Agnes Østergaard Jensen, datter af  Marie og Erik Østergaard i Lindet

 

 Sine:

- Der kendes ikke meget til hende, hun rejste til Amerika omkring året 1885, hun gifter sig her, med en ubekendt, men som havde fornavnet Nikorn. Sammen fik de 2 børn.

- Sine og Nikorn som boede i Amerika, var herfra på besøg i Lindet i 1911, Nikorn indeskære dengang i Lindet sit navnetræk på et egetræ, som stod tæt ved ejendommen. Denne træ står her endnu, men Nikorn’s snit herpå fra 1911, har på dette træ stået tydelig i mange år, men træet er med årene nu bleven så stort, at Nikorn’s snit herpå er ved at svinde ind.

 

Mette:

- Hun gifter sig i 1890 med Kr. Mosgaard i Lindet, og er herfor andet steds omtalt.

 

Johanne:

- Hun rejste til Amerika, fik her uddannelse som sygeplejerske, og arbejdede så her som sådan. Hun var hjemme på besøg i 1921, sammen med en god bekendt hjemmefra ved navn Sago. De rejste sammen tilbage til Amerika, og dette blev sidste livstegn fra hende.

 

Søren:

- Eneste kendskab til ham er, at han var udlært urmager, blev gardist, men endte her sine dage lidt tragisk ved at tage sit eget liv.