|
Marie og Anders H. Vestergaard 1918 - 1948
|
|
|
Nørreriis 1924
Som udgangspunk for omtale herved, har jeg bladet en del i de gamle fotoalbums og finder det herfra umuligt at medtage alt af hvad jeg skønner godt kunne have interesse at vise.
Jeg har herfor valgt kun at medtage lidt billedmateriale af de gamle bygninger herved, for ligesom give et billedindtryk af fortidens bygninger på Nørreriis.
Mærkeligt nok – så foreligger der ikke billedmateriale over opførelse af det nuværende stuehus som menes være opført 1904, af Birtheline og Peder Kr. Staunstrup Jensen.
Årstal for tidsalder kan ikke i alle tilfælde præciseres
|
På vej til ”Nørreriis” |
Udhuse ombygges 1930-31 |
|
Stuehus set fra møllen |
Anders lægger tag |
Sjælen bag det gamle smedje |
|
|
|
|
Dorthea omkring 1924 |
Slægtens rødder: Peder. J. Westergaardog Mads P.J. Sønderriis – med Jens Riis imellem sig |
Jens Riis omkring 1924 |
|
|
|
|
|
|
|
En tur til stranden
|
”Stranden ved Nørreriis.” Udsigt mod nord. Uvist hvem person er. |
|
”Stranden ved Nørreriis” Udsigt mod syd. Uvist hvem kvinde er |
|
Nørreriis 1950
I korte træk:
"NØRRERIIS" - gennem tiderne.
Samt liv og bekendtskaber herfra..
Marie og Anders Vestergård overtog i 1918 "Nørreriis" - efter Birtheline og Peder Christian Staunstrup Jensen.
På "Nørreris" - får Anders og Marie i 1919, sønnen Jens Riis. Ved hans fødsel er det anden gang der er født børn på "Nørreriis". Bekendt er der ikke senere herved født børn.
Føstfødte som her blev født i 1878, hed også Jens Riis. Han blev opkaldt efter sin far Jens Riis som kom fra "Gadegård" i Venø By, og var grundlægger af den nuværende "Nørreriis" - som igennem tiderne flere gange er bleven ombygget.
Det fortælles at navnet Jens Riis, er bleven "importeret" fra Mors, idet Jens Riis fra "Gadegård" sine forældre på et tidspunkt var i pengenød. Herfor drog de til nogle venner og slægtninge på Mors for at låne lidt penge. Slægtningene på Mors kunne se at fruen var frugtsommelig, og stillede derfor som betingelse for at kunne låne lidt penge, at dersom den ventende barn blev en dreng, skulle det kaldes for Jens Riis.
Drengen blev født, betingelserne overholdt og derfor navnet Jens Riis.
"Nørreriis" - hvis jorde oprindelig har hørt under nævnte "Gadegård", er udstykket fra Gadegård, og Nørreriis har derfor først haft navnet "Nygård". Begrundelse for at Jens Riis opførte Nygård var, at Gadegård lå på et forblæst sted i Venø By, og trængte til fornyelse. Herfor valgte Jens Riis at opføre en ny ejendom "Nygård" på øens østside hvor det var knap så vindblæst.
Jens Riis havde to sønner: Peder Chr. Jensen og Mads Peder Jensen. Da de to sønner nåede alderen hvor de hver skulle stifte hjem, blev der fra "Nygårds" sydlige jorde, udstykket et jordlod, hvorpå kunne opføres en ejendom til den yngste af sønnerne. Herpå blev så opført ejendommen "Sønderris". Sønderiis -navnet udkommer fra at ejendommen ligger i syd, for "Nygård" - og Riis, fra navnet Jens Riis. "Nygård" bliver herefter så omdøbt til at skal hedde "Nørreriis".
Vedrørende denne jordudstykning forefindes der forskellig litteraturbeskrivelse om.
Foruden de omkringliggende jordarealer til "Nørreriis" - tilhørte der også mindre jordparceller i "Møgelsig" og "Lillesig" på øens sydlige ende, samt "Kæret" som i øens sprog kaldes for "æ' Kjar" nordøst for Venø By. Ligeledes tilhørte der midt på øen et Skovareal, ligesom der også var et skov- og hedeareal på øens nordlige ende.
"Nørreriis" blev ligesom øvrige ejendomme på Venø, drevet med datidens landbrug.
Som drivkraft på såvel "Nørreriis" som andre ejendomme, blev der herved i flere år benyttet vindmøller, som senere blev udskiftet til petroleumsmotorer.
"Nørreriis" havde sit eget, og mindre hjemme EL-værk. Dette EL-værk kunne klare støm til eget lysforbrug, dog ikke til kraft. Strømmen blev opladet på batterier, af en dynamo, drevet af en vindmølle af propeltypen.
Før her nævnte værk, har her tidligere været strøm til lysnet, men denne var bleven nedslidt og sat ud af drift i nogle år. - Birtheline og Peder Chr. som da besad "Nørreriis" - var i det hele taget et nytænkende menneskepar, som på mange måder var forgænger til nye foretagender.
Birtheline er indskrevet i Venøs historie som foregangsmand for skov- og træplantning på Venø. Da dette er en historie for sig, undlades den herfor omtale her.
Udover at drive almindelig landbrug havde "Nørreriis" som biindtægter bl.a. : Aspargesdyrkning, Frøavl, Tobaksavl og Ægpakning.
Stuehus på Nørreriis: Det nuværende stuehus er nævnt til at være opført i 1904.
Mærkværdigvis nok, så foreligger der ikke foto eller anden beskreven omtale for opførelse at denne bygning, som på den tid må have været et arkitektonisk særpræg i forhold til andre stuehuse på Venø.
Hvad tanke og formål har været for en sådan stuehus kendes derfor ikke.
Dens særpræg består ved at dens grundprofil næsten er lige lang og bred, med afrundet sydvest hjørne.
Den var udnyttet i tre etager. Kælderetage med flere rum ca. ½ m. under jordoverflade. Midteretage med køkken og flere stuerum, hvortil var hovedopgang ad stentrappe fra gårdsplads, samt daglig personale opgang fra rum i kælder.
Loftsetage var soveværelse, samt flere andre værelser. Der var hertil opgang indenfor hovedindgangsdør til gårdsplads.
Tagkonstruktion er ret speciel med lav rejsning og fald til alle fire verdenshjørner. Herved kunne alt loftplads så blive udnyttet til værelser og andre smårum.
Kælderetage var med flere opbevaringsrum, som til madvarer og frugter samt et par små værelser til tjenestefolk. Men hovedsagelig blev det anvendt som indgangsbryggers til forskellig anvendelse som storvask, brødbagning i storovn og anden bearbejdning af frugter og grøntsager.
Ligeledes var der her et stuerum som blev kaldt for kornstuen, da den blev benyttet som opbevaringsrum for korn og andre frø sorter som skulle anvendes.
Ved festlige lejligheder som høstfester o.l., blev denne rum også benyttet som selskabslokale for dans, ved lokalt spillemandsmusik eller håndoptrukken grammofon musik.
For vandforsyning i dette hus, var man så forudseende at opføre huset på en gravet brønd, hvorfra med håndpumpe kunne pumpes vand i kælder, samt ved ende af håndvask i køkken i midteretagen.
Ligeledes var der praktiske håndpumpe ved brønd i udhuse. Der var i det hele taget ikke megen slæb med vand i spande, da huse og brønde var anlagt således at der bare kunne sættes vandrender på til de forskellige vandingsformål.
Aspargesdyrkning: - Denne var sikkert et grøntsags afgrøde som var bleven efterfulgt fra tiden hvor Birtheline og Peder Chr. besad "Nørreriis". Asparges kræver et særligt velegnet og varm sandjord. Når jorden var tilpas varm om foråret, blev det lagt op i bede omkring 60-80 cm. høje. For aspargesstikning (høstning) var højsæson fra omkring 1. maj. I varm vejr var stikning nødvendig 2 gange daglig. Stikning forgik ved at skrabe sandet væk i ca. 30 cm. dybde, og så hernede skære aspargesen over.
Efter stikning blev aspargesen sat i vand kar, for at undgå udtørring. Herefter blev de afskåret i lige lange størrelser, afvejet og indpakket i rabarberblade eller skovmos, for at holde dem fri for beskadigelse og udtørring under salgstransport.
Aspargeshøstning afsluttedes præcis til Skt. Hans, for at planten kunne nå at udvikle sig til næste års høst. Bedene blev derefter atter nedlagt.
For at planten kunne udvikle sig, groede den sig derfor op i grønne stilker som ikke måtte høstes, idet de skulle udvikle sig med selvsåede frø.
|
Foto og tekst: Valborg Christensen |
Tobaksavl: - Søren Mærsk, som var gift med Marie sin søster Kirsten, var bosat i Humlum, fik under anden verdenskrig denne tanke, at der var penge i at dyrke Tobak. Han havde i sine yngre dage, under et ophold i USA her lært sig hvorledes det gik til at avle tobak, høste og behandle det for videresalg. Fra forskellige myndigheder, skulle der under krigen særlig tilladelse til, for at måtte avle Tobak til videresalg. Enhver havde uden tilladelse til at måtte have 49 tobaksplanter, som skønnedes kunne være til eget forbrug. Hvorfra planterne kom - vides ikke. Tobaksplanten blev plantet om foråret, den var klar til høst hen på sommeren. Høstning foregik i to omgange, først de nederste blade, senere så de øverste blade. Under denne høsttid var det som regel øens ungdom som måtte plukke bladene af planterne, idet børn og unge mennesker af størrelseshensyn bedst kunne kravle rundt imellem planterne, og herved undgå beskadigelse af disse. |
Tobaksbladene blev så med forsigtighed transporteret hjem i lade, syet på en ca. 1 m. snor, og herefter hængt til tørre overalt i hele Loen. Efter endt tørretid blev det pakket, afvejet og afsendt til videresalg.
Frøavl:- At avle sukkerroe frø, er i sig selv ikke nogen seværdighed, det er der mange andre som også gør - også på Venø, men som det foregik på denne tid, er måske værd at nævne. Det kan lige nævnes, at frøavl på Venø ikke mere finder sted i vor tid.
|
Sukkerroefrø på tørrestativer |
For at kan avle roefrø, bliver der hertil benyttet 1-årig godkendte roerplanter, som kaldes for stiklinger. Stiklingerne bliver ikke udtyndet og er derfor på størrelse som et tort gulerod. Stiklingerne tages op om efteråret, sammenlægges i runde bunker med rodende indad og toppen udad, tildækkes herefter med jord således de kan holde sig frostfrie vinteren over. |
Førstkommende forår plantes stiklingerne i rækker, der er to mand på et plantehold, hvoraf den ene stikker et huld med en spade, og den anden stikker roerplanten ned deri. Dette arbejde kunne godt være hårdt for ryg, idet denne jo var bøjet samtidig med, at den ene hånd slæbte rundt på en spand med stiklinger.
Høstmetoden kunne godt være individuel forskelligt fra sted til sted. Frøstænglerne skulle skæres fra roden, som efter smag og behag kunne være såvel med roden rykket op, eller siddende i jorden. Herefter blev frøstænglerne hængt til tørre på stativer, i marken.
Stativerne bestod af 4 stk. almindelige rundstokke, fra skoven, på ca. to meters længde som stod udspredt og var sammenbundet i toppen med en snor.
Efter tørretid blev frøstænglerne med stor forsigtighed kørt til tærskeværk, frøene sad nu meget løse herpå.
Tærskearbejdet er eneste proces herved, hvor der anvendes maskinkraft, alt øvrigt arbejde ved frøavl blev udført ved udelukkende håndkraft.
Æggepakning: - I flere år var der på "Nørreriis" samlested og æggepakkeri for "Fyns Æggexport". Flere af øens beboere kom hertil med deres hønseæg, som skulle sælges, dette var en fast ugedag. Samtlige æg fra hver producent, blev talt op og stemplet med en håndstempel. Æggene blev nedpakket i dertil beregnede kasser, hvor der menes at være 300 æg i hver kasse.
-----------------
Her nævnte og omtalte er lidt af dette, som jeg kan huske og mindes fra driften på "Nørreriis".
Efterfølgende beskrivelser, omtaler jeg ud fra dette som igennem tiderne, er bleven mig fortalte og på den måde så har forstået det herved.
"Nørreriis" har igennem tiderne været godt bekendt, såvel internt som udadtil, ved bl.a. bekendtskaber til mange udefrakommende mennesker som ofte har opholdt sig her. Her var gæstfrihed, hjerterum og god plads med stor idyllisk Have, som gik helt ned til Stranden.
I denne Have fandtes der så godt som alle slags frugttræer som var, Æbler, Pærer, Blommer, Kirsebær, Nødder osv. - For mange var det en rigtig Paradis, at kunne færdes i denne Have. Her var læ, fuglesang og mange andre seværdigheder, et sted hvor der var rig lejlighed til at slappe af, i fred og ro.
Igennem årene har fjorden taget store dele af kysten rundt omkring Venø. Af "Nørreriis" sine jorde er der forsvundet ca. 50-100 m. ud i fjorden. Min Mor Dorthea, som jo havde barndomshjem på "Nørreriis" har fortalt, at der i hendes barneår, nedenfor Haven, var et græsareal imellem Have og Strandbred, hvorpå man med nemhed kunne lege den gamle børneleg "To mand frem for en Enke" uden man kom ud i strandbredden.
Ved lavvande var der ved Østsiden, af Øen ofte Småøer, hvorpå der var besat af Måger og Strandskader.
Marie og Anders Vestergård har igennem årene stiftet bekendtskaber til en stor og livsvarig venneskare. Denne venneskare var fra såvel tiderne i deres første år fra Nørre Nissum og Vandel, men blev dog meget stærkt forøget på "Nørreriis". - Jeg kan ikke her nævne dem alle, da de for mig er ukendte, men en del heraf har jeg dog hørt af omtale.
Hr. Spæt: - Han var Bankdirektør i den daværende "Sjællandske Bondestands Sparekasse" i København. Han var på "Nørreriis" fast gæst igennem flere somrer. Om sommeren blev der på "Nørreriis" igennem flere år drevet sommerpensionat.
Præstedøtrene Gudrun og Valborg Christensen: - De to var døtre af den tidligere Venø Præst 1890-1895 Pastor C.J. Christensen.
Heraf var Gudrun den senere efterfølger af Hr. Spæt i Sparekassen.
Lidt om bankskandalen 1908 for "Sjællandske Bondestands Sparekasse" kan ses under billedet af Pastor C.J. Christensen. herved
Valborg: - Hun var Porcelænsmaler ved Kgl. Porcelæn. Herudover var Valborg meget kreativ med sit kunstneriske malearbejde. Som sådan efter hende foreligger der flere forskellige håndmalede vaser, tallerkener, samt et kaffestel som Marie og Anders Vestergård har modtaget i sølvbryllupsgave. Dette kaffestel er stadig intakt og er opbevaret hos min Far Hans Østergård, på Venø.
Valborg købte i sin tid det gamle jordmoderhus, "Vejsbjerghus" på Venø, benyttede det først som sommerbolig, men flyttede fast hertil på sine ældre dage.
Valborg og Gudrun har for deres specielle og kreative interesse, flere gange været omtalt i forskellige af landets dagblade og søndagsblade.
I de gamle fotoalbummer, fremkommer, at Valborg og Gudrun har været flittige "Fotografer". Scener fra datidens hverdag blev fotograferet, og med undertekster sat på plads i fotoalbummet, og er således nu gode minder fra fortiden. Deres fantasi til at finde motiver, var ligefrem ubegrænset.
Elise Kontantin Hansen: - Elise, - sådan er hun hos Anders og Marie altid bleven benævnt som.
Om Elise. Hende magter jeg ikke her at give en fyldestgørende omtale. Hun var en kvinde som på flere måder er omtalt i den danske litteratur og må derfor henvise hertil, for at stifte bekendtskab med hendes fyldestgørende værker. Om hende foreligger der et mindre boghæfte, udgivet i kun 1000 eksemplarer med beskrivelse om hende, samt over flere af hendes mange forskellige malerier om, hvor de forefindes. Enkelte heraf er endnu i privat eje, og findes endnu i de ældste generationer fra "Vestergård-Slægten" - ligesom de også findes andre steder, i privat eje. Herudover foreligger der en bog "Små kapitler af et langt liv" skrevet af hende.
Olivia Holm Møller: Olivia var på den tid en ret stor berømt kunstner og kunstmaler, men på en lidt anden måde en Elise.
Hun besøgte ofte Venø og ”Nørreriis” – hvor hun under besøg på Venø oftest indlogerede sig hos frøknerne Johanne Marie og Dagmar Poulsen, i vestlige skovkant til Nørreriis jorde.
Dagmar Poulsen var ligeledes højskoleelev fra Ågård højskole, som Marie Vestergaard og Elise også var.
Et sjovt træk om Olivia husker jeg denne. En dag kom hun på besøg hos min mor på ”Borbjerggaard” – ikke var hun mere end kommen indenfor døren før hun spørger mor, har du en tom melsæk. En melsæk var en stor emballagepose som man på den tid købte bagemel hjem i.
Hendes anvendelsesformål hermed var, at klippe bundhjørne af og klippe et rundt hul i bund, trække det over hovedet og herved kunne anvende når hun skulle male sine kunstværker.
Praktisk var det sikkert, men sjovt nok var det at høre på.
Over Olivia Holm Møller foreligger kronik, vist i Politiken den 25. april 1945. Ligeledes foreligger en mindre hæfte ”Småtræk fra Indebranden” med tekst af Tora Constantin Hansen, som jo var gift med Venø præst 1883-1885, Sigurd Konstantin Hansen.
S.K. Hansen og Elise, var jo søskende.
Jyllands Posten har ligeledes bragt omtale som ”90-årig kunstnerinde på stadig vandring.
I Holstebro findes Jens og Olivia Museet.
Knud Agger: Han var ligeledes kunstner og kunstmaler. Han var født og opvokset her på egnen, vistnok i Holstebro.
Han havde hus på Venø, og boede her i flere år.
Herfra flyttede han til Helsingør. Årstal vides ikke.
Under årene på Venø fik han megen god kendskab til Marie og Anders Vestergaard på Nørreriis, som også af ham fik en del tegninger og malerier.
Efter at han var fraflyttet Venø, modtog Anders og Marie årlige julekort fra ham og hans kone Pyt, som var med egne motiver.
De herved nævnte af fortidens kunstnere, viser tydelig, at hos Marie og Anders Vestergaard på Venø, med deres udviste gæstfrihed på ”Nørreriis” har været et yndet og afholdt opholdssted at gæste.
Herudover - har der igennem årerne hos dem, været utallige mange andre gæster, som herved vil være umuligt at kan nævne, men fra brevsamlingen fremkommer en del som igennem årerne er kommen hertil og er bl.a.:
Tidligere præst par fra Venø: Thora og Sigurd Konstantin Hansen, Sorø.
Søn af tidligere Venø præst, pastor Jepsen: Erik Jepsen, Stewart, B.C. Canada.
Johanne Gundersen, Højskolehjemmet, Hillerød - - Mimi. (efternavn ukendt) Port Arthur, Ontario – Canada.
Blader man i gæstebogen, påbegyndt ved Marie og Anders Vestergaards sølvbryllup i 1933, findes det herved så godt som alle beboer på Venø har deltaget ved dette sølvbryllupsfest.
I gæstebogen findes navne fra mange egne i Danmark, samt flere fra USA, Canada, Tyskland, Norge og Sverige.
Anders Vestergaard dør på ”Nørreriis” i 1941.
Fotoudtag af gæstebog kan ses herved
Afslutning: Efter Anders Vestergaard sin død 1941, driver Marie med hjælp fra sin sønnen Jens Riis ejendomme videre i nogle år.
Omkring 1948 overtager Jens Riis ”Nørreriis” og Marie køber hus i Venøby på Havstokken 16 – og flytter hertil.
Jens Riis driver ”Nørreriis” som almindelig landbrug, men forsøger sig dog med noget nyt, som var ved tørvegravning.
Denne forsøg blev forsøgt en sommer, da der faktisk findes tørvedynd på Nørreriis, men var vanskelig at komme til, da det forekommer ude i fjorden.
Forsøget blev udført ved strandkanten, ved havens sydlige hjørne. Kvaliteten herved kendes ikke, da det bedre tørvedynd ligger ude i vandet og er vanskelig at komme til at bjærge.
Jens Riis vælge at sælge ”Nørreriis” i 1957 for at emigrere til Canada. Han sælger til Dr. Tage Kjær, far til den kendte Chr. Kjær, som herefter sælger ejendommen til brødrene Peder og Laust Bjerre på ”Sønderskov” Venø.
Haven og del af jorden omkring bygninger, bliver herefter anlagt som campingplads.
Ved denne afslutning er det herved en epokeafslutning for livet på Nørreriis af Vestergaard slægten.