Forfatter og maler
Acthon Friis
- besøgte Venø 1924 for at samle stof for sit værk "De Danskes Øer"
|
Sådan var deres liv |
|
|
Forfatter og maler Acthon Friis
- besøgte Venø 1924 for at samle stof for sit værk "De Danskes Øer" |
|
|
Citat fra ”De Danskes Øer” bd.3 - side 307, af Acthon Friis, vedr. gårdene ”Nørskov” - ”Nørreriis” - "Sønderriis” på Venø. Konen lovede dette, og drengen, hun fødte, fik navner. Gården Nørreriis på øens østside er endnu et minde om ham. Nørskov på øens nordende var omkring år 1800 øens næststørste gård, og Mads Nørskov, dens ejer en velstående mand. Han var gift to gange havde i alt seksten børn, af hvilke fortællerindens svigermor var den yngste. Statsbankerotten ramte som så mange andre Nørskov hårdt, og Mads Nørskov endte som en forarmet mand. Til sidst bestyrede en svigersøn gården og havde som eneste medhjælper i lo tre af Mads’ døtre. Gårdens lervægge forfaldt, og da stormfloden kom i 1839, blev dens længer en let bytte for bølgerne. Alt dette og meget mere, som jeg har brugt til beskrivelsen af Venø, fortæller fru Birtheline Jensen mig. Af hendes optegnelser kan kun en lille brøkdel rummes på disse sider, men derfor vil de naturligvis ikke gå til grunde eller blive glemt. Da vi senere gæstede ejeren af Nørskov, fandt vi ved den gamle tomt dalen kun spor af en gammel ferskvandsdam og vesten for denne rester af gårdens gamle kalgårsdige, der ligger i læet under de høje, lyngklædte bakker, samt den gamle brønd, som endnu anvendes. Gården har haft en herlig beliggenhed i den smukke, næsten rektangulære dalsænkning lige op ad den blånende vig med dens tusinder af ynglende fugle, med dens blændende farver af græs og stenet strand og de hvide muslingeskaller. Udsigten herfra over fjorden og de skønne banker omkring herregården Kås er storslået og skøn. Stedet er øens eneste idyl. Hos hr. Vestergaard, gårdens nuværende ejer, hvor vi blev modtaget med ægte jysk gæstfrihed, traf vi malerinden Elise Constantin Hansen, som i en årrække hver sommer har haft sin bopæl på stedet. Gården har for nogle år siden solgt 100 tdl. land ved Klovvig til Østerskompagniet, som eksperimenterer med udplantning i vigen, foreløbig ikke med heldigt resultat. De to andre større gårde på øen, Nørre- og Sønderriis, er opstået ved deling af den gamle såkaldte Gadegård, der i sin tid dannedes af to sammenlagte gårde. Ejeren af Nørreriis, hr. Vestergaard, er en broder til Nørskovs ejer og ligesom denne for ikke mange år siden indvandret til Venø. Overhovedet er en stor del af øens indbyggere kommet hertil fra fastlandet i de senere år, og nogen type er det derfor vanskeligt at tale om her. Fru Vestergaard fra Nørreriis er en af de få af gammel Venø-slægt, som har levet hele deres liv på stedet. Hun er en mørkhåret, stor kvinde, hvis ydre og hele væsen er et godt eksempel på, at men endnu i Jylland har en virkelig bondearistokrati, som vi kan være stolte af. Det er ud til disse egne man skal søge, for endnu at finde typer fra Johanne Luise Heibergs tis, tænkte jeg, da jeg mødte hende. ”Der findes egentlig ingen venøboer mere,” sagde hun, ”eller i al fald er der næsten ingen ægte tilbage. Jeg er en af de få!” Hun beder mig i løbet af samtalen, som finder sted ved et kaffebord, der lydløst er groet op af gulvet, om at tage livet af den gamle skrøne, som også Trap beretter, at beboerne udtaler øens navn ”Vennerø” og byens ”Vennerby”. Det er aldrig hørt på øen. Dens navn udtales som ”Vend’-ø” med kort æ-lyd i e’et – ikke Vænø med langt æ. Da jeg havde tegnet den lille lyse trettenårige datter, som af ydre er den mærkeligste kontrast til sin moder, kom husets herre hjem. Han vist mig bl.a. gårdens pragtfulde have, som er anlgt for omtrent fyrretyve år siden og på et areal af over en tønde land strække sig helt ned til fjorden. Ligesom broderen på Nørskov er ejeren en god jyde af grundtvigiansk type. Han fortæller spøgfuldt, at da ægteparret for fem år siden fik en lille søn, havde han haft i sinde at kalde ham Niels Ebbesen til fornavne – det ville jo passe så fortrinligt til Nøerriis. Men hans kone, som fandt, at det næsten passede for godt, fik ham nemt fra d et. Det var vist klogt. |
