|
Sådan var deres liv |
|
|
Dorthea Østergaard Jensen- og hendes efterladte notater |
|
Om Dorthea - og hendes efterladte notater. Den 24. oktober 1984 dør Dorthea Østergaard. Hun var i sine sidste ca. 25 leveår svær plaget af ledegigt, og har herfor haft mange langvarige sygehusophold. Trods dette, så havde hun en stærk vilje og livsmod, til at blive 74 år gammel. Dorthea har altid haft en stærk tilknytning til Venø og sine slægtninger, på såvel sin mor som sin fars side. Hun var en beskeden kvinde som aldrig på nogen måde stillede store krav. Hun havde stor interesse for udflugter, såvel store som små som hun så ofte kaldte det "en tur ud i det blå" og gerne med afslutning hos venner og bekendte. Hun gik meget ind for bevaring af sine slægters kulturelle arve-efterladenskaber, intet heraf blev smidt væk. Dette kan efterkommere herved nok være hende taknemmelig for, idet en stor del af hendes samling nu er anvendt ved dette omtale af "Westergaard Slægten" - ved at have fundet det frem fra hendes gamle gemmer. Det er min opfattelse, at hendes mening med det her gemte og nævnte materiale har været, at det engang med tiden, som her skulle kunne anvendes til, at fortælle efterkommere og andre interesserede om, hvorledes Westergaard Slægten har levet og fungeret. Dorthea var jo én af sidste led i den gamle Westergaard Slægt. Hendes broder Jens Riis samt endnu enkelte levende kusiner er de sidste som oprindelig har rod til her nævnte og omtalte Westergaard Slægt. Det kan bemærkes, at Jens Riis døde den 24. april 1998 og en kusine døde omkring 1990. I "smug" har Dorthea fra årene i Tvis skrevet og efterladt nogle dagbøger, men af helbredsmæssige grunde har hun opgivet at kunne fortsætte hermed. Dagbøgernes indhold er over: Vejret, gårdens handler,udflugter, gæster mm.. Af forskellige grunde, er dagbøgerne endnu ikke bleven bekendtgjorte. Men det er tanken at de med tiden vil blive nedskrevet, idet de giver et godt indblik i Hans og Dorthea's liv, virke og gøremål. Ligeledes har hun til efterkommerne efterladt sig en orienterende beskrivelse, md følgende notater: Oktober 1975 Det er næsten 40-50 år siden min Morfar, Mads Peter Sønderriis og hans svigerinde har skrevet og fortalt om Venø. Meget er sket siden de begyndte at fortælle om Venø. Min mor sin søskende er nu døde på nær én, min yngste moster, Madsine, kaldet Musse. Morfar's broder Peder Christian Jensen og Birtheline, kladet Line, er døde. En stor verdenskrig fra 1940-1945 hvor atombomben blev opfundet, herefter en opgangstid og opbygningstid for det meste af verden. Stor fremgang i landbrug og industri, pengerigelighed og store opfindelser med fremgang indenfor flyvning, biler og mange andre transportmidler. Biler er nu hvermandseje, unge mennesker får kørekort ved 18-års alderen. Kort sagt, Verden har siden 1930 og til nu i 1975 fuldkommen forandret sig. Sammenslutninger indefor militær, NATO og handelssammenslutninger, FN (Forenede Nationer) Ferierejser med biler, busser og flyvemaskiner går til alle egne i den store verden. En mængde sociale goder, men også indenfor de sidste år er der nu en begyndende arbejdsløshed. fabrikker kukker og indskrænker deres personale, det er næsten som om, at velstanden har toppet - for et stykke tid. Ja, at gøre det gamle til skamme ved at det sværeste af alt, var at flyve til månen. Men kan såvel amerikaner som russere møde hiananden deroppe og samle månestøv. Men tilbage til familien igen. Peder Christian og Line døde, Peder Christian i _ ? og Line i 1945 og de var barnløse. De havde da dyrket heden op og plantet træer for læ, på Venø. Jeg husker dem som trofaste kirkegængere som hver søndag havde deres bestemte pladser i den lille Venø Kirke og som de elskede højt. De var meget dygtige og begavede mennesker, jeg huske Line kunne mange salmer og vers udenad bl.a. "Dejlig er den Himmel blå" ikke i den forkortede udgave i salmebogen, men med den originale salme med de mange vers. Haven var deres store hobby, men også væven, sy og hæklenålen mestrede Line til fuldkommenhed. Jeg husker et år til jul, hun havde syet de fineste dukkemøbler til mig og som var lavet på, eller af tænstikkeræsker og var helpolstret som en pæn dagligstue. Året 1975 var for os et begivenhedsrigt år, på mange måder. Selve året havde en meget mild vinter, og en lang varm tør sommer, som var den varmeste siden 1911. Dog på Hans sin fødselsdag havde vi vi både sne og glat føre, så gæsterne havde en slem hjemkørsel. Begivenheder: - Den 12. januar døde Mor, efter et fald og med brud på hoften den 9. januar. Hun døde på Holstebro Sygehus 90½ år gammel. Hun blev begravet den 18. januar. Jens Riis fik vi først kontakt med den 13. marts. Hans post fra mig, en telegram, 2 almindelige breve og et anbefalet brev var bleven anbragt i en overfyldt postbox, p.gr.a. poststrejke. Sidst i januar, da tog Anders sit lægeeksamen. En skam at Mor ikke oplevede det. 1. april blev han soldat på Jægersborg Kaserne. Til jul kom han til Holstebro Kaserne, hvorved han aftjente resten af sin værnepligt som læge ved Kasernens Infermeri. Den 5. april fyldte Hans 70 år, hvortil familien var samlet på missionshotellet i Aulum. Hen på eftermiddagen faldt der så megen sne, at Anders og Jenny havde stor besvær med at køre til Randers og over Hammel med faster Johanne. I maj blev helge konfirmeret, hvor vi var til fest. Først i Juli kom Ragnhild og Agnethe i nogle dage, og derefter begyndte vi på huset, på Venø, som der kom ny tag på, en ny bagdør, ny skorsten, 7 nye vinduer og nyt køkken. Som hjælpere hertil var Johannes, Christian, Bjarne, Anders og Hans. Vi sled meget for at få det i nogenlunde brugbart stand til september, da skulle Ellen og Conrad komme. November 1977 Atter et par år er gået, et og andet er dukket frem i gamle papirer, breve og avisudklip som jeg prøver at samle lidt på. Om Mor samler jeg i bladene som er meget fint fortalt. Om Far som ikke blev så gammel, ham kniber det mere med. Af alle min Far sine brødre, dem er der breve fra. Og om Mor sin søskende, var der kun Hans Peder og Mor der havde børn. Dorthea har heved afsluttet sin skrivelse, men har igen påbegyndt at føre lidt dagbog. I uddrag herfra, er de sidste sider som følgende: Uddrag fra dagbog I nogle år førte jeg dagbog om hvad der foregik i hverdagen på "Lille Uhrlund" - hvor jeg skrev om vind og vejr. Om forårets begyndelse med kornsåning, høst, køb og salg af dyr (nogle af dem) priser og gæster mm. Grunden til at jeg førte lidt dagbog var denne: At vi talte om dette eller hint, men kunne ikke huske det. Men min dovenskab tog vel overhånd, for de sidste par år var det småt med skriveriet. Nu prøver jeg at fortsætte efter at vi nu er flyttet til Aulum. Aulum -Syrenvej 7 Den 1. november 1972 flyttede vi med al vor habengut til Aulum. dagen før kom fængselsbetjentene Bjarne Overgård og Henning Andersen, og malede alle væggene her i vort nye hus. Hele november og december, indtil jul gik med at finde plads til det hele, og ind imellem var der jo et par gæster, børn og børnebørn der ville se, om vi nu forstod at indrette os. En tosset arm, efter kattebid, drillede en del, men er dog rask igen. Vi blev budt velkommen af naboer og venner. Den 22. december kom Jens Riis fra Canada, og vi begyndte så småt at holde jul. Juleaften, var Mor, Musse, andners og jens Riis her, det var festlig. Til nytår kom Jenny. Christian og Ella er jo gerne daglige gæster, som vi ser en af daglig hvad vi er meget glade for. En dag var mandfolkene i Thorsminde og kom hjem med fisk, rødspætter og 2 torsk. 1973. Januar. Dagene løb afsted og det blev nytårsaften, nytårsmiddagen bestod af helstegte torsk, som smagte dejligt. Først i det nye år rejste Hans, Jens Riis og Jeg en morgen med 6-toget til Nyborg og Hillerød. Jeg holdt ferie i Nyborg, medens de andre to fortsatte til Ellen og Conrad. En tid efter vi kom hjem, kom Bjarne og Else Marie for at hilse på Jens Riis. Meget andet bygang fik vi også opnået i den tid hvor Jens Riis var hjemme. Men alt får jo en ende, også den festlige tid, og vi nærmer os nu den 23. januar hvor Jens Riis igen skal rejse til Canada. Han har nået at få købt nye møbler som så skal sendes til Canada. Den 22. januar kørte vi ham til Karup, Helge og Ingrid var med, og vi så ham stige i maskinen til Kastrup. Vi har været i Nr. Nissum siden hvor Mor var med. Moster Musse er syg, Ingrids fødselsdag og Poul Kjeldsen sin fødselsdag, er fejret. Vi er nu nået til den 1. februar 1973, hvor vi begynder den 3. februar med at besøge Elmer og Peder Østergård, som var en lørdag med fin vejr. Det har i det hele taget været en meget mild vinter i år, ingen sne og frost af betydning. Græsplænen er grøn og de første buske så smår ved at springe ud. Disse ord, var de sidst nedskrevne ord til efterkommerne af: - Dorthea Østergaard. Hans Østergaard bor nu som enkemand i huset "Havstokken 16" på Venø. Han har med sin åbenhed og gode hukommelse medvirket til, at det nu er lykkedes at samle og nedskrive denne stykke livshistorie om Westergaard Slægten. Han fyldte 85 år den 5. april 1990. Såvel herved, som ved hans 90-års fødselsdag. var der avisomtale om ham. Da dette stort set er identiske med tidligere nedskrevne mærkedage, er de herfor undladt at genskrive herom. |