|
Dette blev vort liv |
Et fortidsfolkefærd kom til Venø |
|
Af: Chr. Østergaard Jensen
Ved sydsiden af Venø Kirke henligger fire gravsteder, med hver sit jernkors med påskrevet navnetræk og øvrige dater over de begravede. For interesserede kan det bemærkes, at der står lidt tekst på bagside af den ene jernkors. På de to kors nærmest kirken, med nu næsten ulæselige navne som Jens Riis Pedersen og Else Madsdatter Riis, kan man så spørge – hvem er. Dette par er mine tipoldeforældre. Jens Riis Pedersen, første ægteskab Jens Riis Pedersen, ved kaldenavn Jens Riis, kom som 33-årig fra sit fødehjem ”Staunstrup” i Flynder som tjenestekarl til ”Sønderskov” på Venø i 1832. Her gifter han sig kort tid efter med enke efter Anders Sønderskov, Eva Marie Sønderskov, f. Anthonisdatter. Hun havde forinden ægteskabet med Anders Sønderskov to børn, Marianne og Jens Jensen Sønderskov. Ved senere efterforskning over Eva Maries to børn fremkommer herom: Eva Marie Anthonisdatter var tjenestepige hos Anders Sønderskov, på Sønderskov. I tiden herved fik hun 2 børn - forinden ægteskabet med Anders Sønderskov. Marianne Larsdatter, født 1814. Til barnefader er udlagt Lars Nielsen, smed i Vejrum. Jens Jensen Sønderskov, født 1819. Til barnefader er udlagt Jens Chr. Poulsen, tjenestekarl i Sønderskov, og brodersøn af Anders Sønderskov. For hendes andet ægteskab med Jens Riis, var der ingen børn. Jens Riis var et visionært menneske med fremadrettede mål, hvoraf nogle var bedre end andre. Et af de dårlige var - ved engang at købe Nørskov mølle af dens ejer Anders Hede, med hvem han ellers havde et godt forhold til. Denne handel blev Eva Marie så fortørnet over, at hun forlangte handlen gå tilbage. Da Anders Hede kaldte et handel for et handel, var han herfor ikke indstillet på at lade handlen gå tilbage. Han lod det herfor gå rettens vej, som blev afholdt i Lemvig. På hjemvejen herfra gik parterne dog en tur sammen ind på Ramme kro, hvorved kromanden klarede sagen ved at sætte forlig imellem parterne som således, at møllen blev stående på Nørskov. En bedre handel var så ved at købe Venøs konge, kirke, korn og kvægtiende fra ”Wolstrup”. På det tidspunkt hørte Venø under ”Wolstrup” i Hjerm sogn. Af ejerinden på ”Wolstrup” købte Jens Riis så Venøs konge, kirke, korn og kvægtiende herfra. Venøboerne var da meget glade for denne handel, da det så for dem var nemmere at levere tiende på Sønderskov, end på Wolstrup, da det kneb for dem med loftsplads til tiendekornet, hvoraf en del blev lagret på kirkeloft. Eva Marie og Jens Riis Pedersen flytter til Venøby Eva Maries datter Mariane, gift med møllesvend Peder Møller på Jegindø Mølle, havde under et besøg hos sin mor beklaget sig over, at mølleriet af forskellige årsager ikke gik ret godt og kunne ikke få ro i sindet, hvis ikke hun kunne komme tilbage til Sønderskov. Eva Marie luftede derfor tanken for Jens Riis som sagde til hende, at såfremt hun kunne flytte fra Sønderskov, kunne de jo beholde Mads Boesgaards gård (det nuværende Sønderriis) og så købe ”Gadegaard” i Venø by, (Bus Karls hus) af den afdøde rigmand Niels Jensens svigersøn Johannes Kjeldsen og så flytte hertil. Men så skulle Peder Møller på Sønderskov også lade opføre nyt stuehus på Gadegaard, magen til Sønderskov stuehus. Handlen blev ordnet og Johannes Kjeldsen skulle så flytte fra Gadegaard og til Mads Boesgaards gård, hvortil den gamle lade fra Gadegaard skulle medfølge. I efteråret 1838 blev der indkøbt nyt tømmer til stuehus på Gadegaard, men på grund af stormfloden den 8-9 januar 1839 blev en del af det indkøbte tømmer hertil, skyllet væk. Der blev derfor ikke bygget den første og vistnok ej heller den anden sommer. Men efterhånden som tiden gik blev Peder Møller ked af at bo i Sønderskov og købte ejendom i Ramme sogn. Herved undgik han så at bygge nyt stuehus for sine svigerforældre i Gadegaard. Det nye stuehus blev dog med tiden færdigbygget og der blev holdt stort rejse- og høstgilde. En fremmed kommer bærende med et spædbarn Under rejsegilde af det nye stuehus i Gadegaard, kommer der pludselig ind ad døren, en fremmed kvinde bærende med et spædbarn. Denne kvinde bad om at måtte tale med Eva Marie. Kvinden forklarede sig til Eva Marie om, at hendes søn Jens Sønderskov, gift og havde gård i Flynder var fader til barnet. Kvinden havde forinden opsøgt Jens Sønderskov, men han var imidlertid død og lagt på båre. Kvinden mente ikke selv have nogen mulighed for at kunne forsørge det og så derfor ikke anden udvej, end følge råd fra Jens Riis’ søster Mette Marie i Flynder, end opsøge Jens Riis og Eva Marie på Venø, da det var et par gode mennesker. Hun kom så denne festaften og overrakte barnet til Eva Marie i håb om, at hun så ville tage sig af barnets tarv fremover. Eva Marie afviste hele denne opstandelse. Men derimod sørgede Jens Riis for mad og husly, for kvinde og barn natten over i det gamle stue. Ud på natten, efter gæsternes hjemtagen, nævnte Eva Marie for sine følelse, at hun ikke kunne vide hvad som var bleven af det stakkels kvinde og barn, hun frygtede nu, at hun ville begå ugerninger mod sig selv og barnet. Efter fælles drøftelse herom, besluttede Else og Jens Riis sig så for at beholde barnet som pleje- og steddatter. Hun fik navnet, Marie Dorthea Jensen. Hvad der blev af moderen vides ikke. Det vides ikke om Marie Dorthea Jensen har haft ophold andet steds end på Venø, hvor hun her gifter sig med fisker Søren Clemmensen. Der har af dette par igennem mange år været efterkommere på Venø. Søren Clemmensen, med kaldenavn ”Gammelfar”, var i mange år fiskemakker med fisker Peter Normann. I flere skrevne litteratur herom, er de to med foto vist som de to kendte fiskere i deres karakteristiske fiskebeklædning, hvor billedet bl.a. for tiden er ophængt i lokalet ved Havnekiosken på Venø. De to fiskere boede i to nu nedrevne huse i Møgelsigområdet, syd for Sønderskov. Eva Marie dør i Gadegaard i året 1849. Eva Marie er født i Viborg 1779. Et igangværende efterforskning over Eva Maries livsbiografi er undervejs - og kommer herved snarest. Jens Riis Pedersen, andet ægteskab Efter nogle år som enkemand gifter Jens Riis sig igen i 1852, med yngste datter fra Nørskov, Else Madsdatter, som herved får navnet Else Riis Pedersen. Else Riis får i medgift fra Nørskov et større jordlod, som grænsede til daværende Nørskov skel og strækker sig fra vestfjord til østfjord. Else Riis befandt sig aldrig veltilpas ved at skulle bo i Gadegaard. Her var for megen blæst og sladderen trivedes for livligt, og med hendes overtro frygtede hun, at en kone i nabolaget skulle gøre dem fortræd. Herfor besluttede de sig for at lade opføre et nyt gård på Gadegaard jorde, under bakkerne ned til østfjorden. Denne gård fik navnet ”Nygaard”. Den nyopførte stuehus på Gadegaard blev nedtaget og opført på Nygaard, ligesom der her blev opført de nødvendige udbygninger. Det var hårdt arbejde at skulle opføre ny ejendom, ligesom der i den tid var mange munde som skulle mættes og dyr som skulle passes. Bygninger blev opført ved lermur og klining heraf. For at sammenælte leret hertil, var der en særlig tilberednings sted herfor. Ler, vand og sand var ingredienserne, æltning forgik ved omvandrende stude heri, som herefter blev skyllet rene i fjorden. Taget var stråtag, fra selvhøstede rørskær beliggende på Venø. I byggeperioden blev de forskellige bygninger taget i brug efter behov og færdiggørelse. Else Riis og Jens Riis får sammen fire børn, hvoraf det andet og tredje barn dør som 5 og 15 år gamle. Jens Riis får ikke lang levetid i Nygaard, da han dør i 1863. Ved hjælp af de to sønner driver enken Else Riis så Nygaard i nogle år, hvorefter hun tilskøder ejendommen Mads Boesgaards ejendom til den ældste søn Mads Peder Jensen. Ejendommen får herefter navnet ”Sønderriis”, ligesom Mads Peder Jensen tillægger sig Sønderriis som efternavn. Han gifter sig med tjenestepige, vistnok i præstegården, Maren Galsgaard, og de får sammen 9 børn. Ligeledes tilskøder Else Riis så Nygaard til den yngste søn Peder Kristian Staunstrup Jensen. Nygaard bliver herefter omdøbt til ”Nørreriis”. Else Riis hendes jordlod på nordenden af Venø, bliver ligeså og ligeligt fordelt mellem Sønderris og Nørreriis. Peder Kr. S. Jensen bliver gift med Birtheline Jensen, f. Sørensen, hvor de får deres liv og virke på Nørreriis til 1918, hvor de sælger til broderdatter og svigersøn, Marie og Anders Vestergaard. Opdateret 1 maj 2006 Denne artikel har været indrykket i "Venø Posten" 2002 2. indrykningsindlæg: Vestergaard slægten på Nørreriis og Nørskov. |