|
Dette blev vort liv |
|
Danmarks mindste kirke |
|
Venø Kirke
Beskrivelse herom er beskrevet ordret efter originalbeskrivelse af: Birtheline Jensen, "Egeriis" Venø, omkring 1935. Samtlige målbetegnelse herved, er efter datidens mål i alen. Kirkens beliggende:
Kirken har udelt skib og var knap 12 alen (7,5 m) lang. Den havde sokkel, der var kun et vindue og en fladbuet indgangsdør, som vendte mod syd. Men kirken er siden forandret en del, og dens forandring igennem tiderne kan læses i det følgende, som er en fortolkning af Birtheline Jensen' bevarede originalbeskrivelse af Venø Kirke. Kirken:
Venøboerne havde da et reserveret stolestada i Gimsing Kirke. På Venø har der her før muligvis været et kapel, eller lignende, da det næppe kan tænkes, at de døde på Øen er bleven begravet andet steds. Venø har uden tvivl været beboet siden oldtiden, da der her er gjort fund fra stenalderen med køkkenmødinger, stenkiler, stenøkser og spydspidser o.l. Øen har ikke været tætbeboet, på Biskop Brorsons tid, omkring år 1750, var der kun 50-60 mennesker. Omkring 1880 var der 180 mennesker og i 1910 var der 300 mennesker. Kirkens første arkitektur:
Senere - eftersom befolkningstallet blev større, blev der tilbygget kirken i vestenden. Byghalmen blev afløst af tagspån, som var kirkens tag indtil år 1791, og nogle år herefter. Omkring året 1860 blev der indlagt pommerske bjælker, nyt loft, spærrer og lægter samt det nuværende røde teglstenstag. I 1863 blev der i vestenden opført våbenhus, indgangsdøren blev så flyttet til vestgavlen og der blev indsat to vinduesfag i sydsiden. Kirken overdrages fra Wolstrup:
Kirkens mål og grundlæggende konstruering:
Murenes højde, op til tag, er 4¾ alen og murenes tykkelse er 1¾ alen, og består af utilhuggende kampesten som muligvis er samlet op ved stranden og hvoraf, flere er meget store. Ligeledes er der benyttet brændte mursten som sidder især i hjørnerne, og omkring vinduerne. Der er ligeledes benyttet mursten ved lukning af den tidligere indgangsdør i sydsiden. Murene er hvidkalkede, såvel udvendige som indvendige. Som tidligere nævnt, er taget af røde teglsten som er understrøget med murpuds. Tagets højde er 5¾ alen, der er såvel vindskede-brædder som der er brædder langs siderne hen under tagskægget, begge dele er af fyrretræ som dog af og til er fornyet. Overtømmeret, som spær og lægter er fornyet flere gange. Det nuværende tagtømmer er lagt op i 1910. I østgavlen er der en luge med opgang til loft, denne er sidste gang fornyet i 1928. Der har tidligere været opgang til loft inde i kirken, ad en loftstige. Denne blev fjernet i 1872 og lugen herfra blev indsat i østgavlen. Loftet er bræddeloft som er af fyrretræ og fornyet flere gange, som sidste gang var i år 1910. Dette er malet i en grålig farve. Gulvet var oprindelig ujævne kampesten, disse blev i kor og gang afløst af røde mursten, omkring år 1800. I stolene blev der i 1839 lagt nyt bræddegulv. I året 1880 blev der lagt nyt bræddegulv over det hele. Efter udvidelsen, var der som nævnt to vinduer. Et tredje vindue blev indsat i korets sydside i år 1903. Alle tre vinduer er i firkantet form, ved de to vestligste vinduer er murkransen ovenover, afrundet, korvinduet er derimod plan. Hvert vindueshøjde er 1½ alen og 1¼ alen bred. Indfatningen er træ, som er malet. Der er to ruder i hvert vindue, og i øverste række er der tre ruder. Alle vinduer kan åbnes udefter. Indgangsdøren er egetræsmalet, blank på den indvendig- og mat på den udvendige side. Den er forsynet med lås og nøgle. En luftventil findes her ovenover. Kirkens Kor:
Gulvet i Koret er hævet lidt over gulvet i selve Skibet, og består af brædder, som første gang blev lagt i 1863 og fornyet i 1882. Koret er adskilt fra Skibet ved et rækværk af træ, bestående af runde stokke på en alens længde. Det kan åbnes på midten af to fløjdøre som åbnes ind imod altret. Det nuværende rækværk er opsat i 1882. Skibet er 12 alen lang, 6¾ alen bred og 4¾ alen høj, til loftbjælker, som er indvendige mål. Venø Kirke har ingen tårn, denne hører til de såkaldte kullede kirker. Kirkens indre interiør.Prædikestolen:
Prædikestolen - hvis alder er ubekendt, men hvis enkelte dele er fornyet i tidens løb, er udført i egetræ. Den har fem kanter og fire felter, her er en del forsiringer og anden udskæring. Foroven findes der nogle smukke udskårne englehoveder. Indskriften som står på den, er fra Luc. 11,28 og lyder: "Salige ere de, som hører Guds Ord og bevare det". Den er i tidens løb bleven malet flere gange, omkring 1850 var den blåmalet med hvide forsiringer og med forskellige farver på udskæringerne. År 1880 blev den egetræsmalet med sortmalede lister. Felterne lidt lysere egetræsmalet end det øvrige. Englehovederne blev forgyldte. Prædikestolens øverste kant er beklædt med fløjl, som igennem årene er fornyet flere gange. I året 1863 var der rødt bomuldsfløjl som blev fornyet i 1877 og igen i 1885 og 1910. Den nuværende (1910) består af silkefløjl med påsatte guldgalloner. På prædikestolen er en læsepult som er beklædt med samme stof, og foran på læsepulten, er der et gyldent kors. For at skåne betrækken mod solens stråler, er der et trækgardin i korvinduet. Til at stå på i prædikestolen, findes der en lav træskammel, på denne ligger en kokosmåtte, og foran, ligger der en kokosmåtte - som forligger. Op til prædikestolen fører en lille trappe, med tre trin, der er ingen himmel over prædikestolen. Altret:
Altertavlen er fornyet mindst én gang, i 1862 var der en altertavle af egetræ, som bestod af et mellemstykke med to sidefløje, hver del omgiven af en ramme med udskårne forsiringer. Maleriet på mellemstykket forstiller den hellige nadvers indstiftelse, hvorpå der nedenfor findes verset: 1 Cor. 11.28: "Men hvert Menneske prøver sig selv, og således æde han af brødet og drikke af kalken". -venover maleriet, i en halvbuerundt afdeling for sig selv, er: "Tro, Håb og Kærlighed" - det, som symbolet fremstillede. På venstre side er lovens tavler malede. På højre sidefløj evangeliets symbol, "Lyset i Stagen" og ovenover hvert af disse malerier ses "Herrens Øje" gennem skyer - ned fra himlen. Alterbilledet:
Maleriet der forestiller Herrens samtale med Martha og Marie, og læser indskriften: "Et er fornødent", er en kopi efter Dorphs alterbillede i Sct. Stefens Kirke, i København. Kopien er taget af maleren Anker Lund. Maleriet blev fremskaffet ved frivillige bidrag fra menigheden, og indviet til alterbillede i Venø Kirke - 1. Pinsedag 1882. I 1930 blev billedet ferniseret og rammen malet grå. Det gamle alterbillede ligger på kirkeloftet og er stærkt medtaget af ælde. Alterbordet:
På alterbordet ligger en fin hørlærredsdug, skænket af Eva Sønder-riis - 1924. Endvidere en hvid bort, venegiansk broderi, syet og skænket i 1924 af: Fru pastorinde, Jeppesen. Lærinde, frk. Jacobsen og enke Birtheline Jensen og Marie Vestergaard, "Nørreriis". Ved altret findes en bedeskammel, også med betræk af rødt fløjl. På altret står to smukke messinglysestager, men er umage og alderen ukendt. Bag dem, 2 trælysestager som blev forgyldte i 1930 og bærer de mindre alterlys. Der findes en vinkande, sortlakeret med gyldent kors og hen ved 100 år gammel. En oblatæske og en alterbordskål, begge af hvidt porcelæn, med guldkors, er anskaffet år1900. Endvidere en sølvske med huller, som indvendig er forgyldt, anskaffet 1903, og liggende på en glaciset. Kalk og Disk:
På Disken, hvis forside bærer et kors, findes der bagpå - bogstaverne M.H. og stående for Mads Hesel, som var den ovenfor nævnte præst, På Kalken, som indvendig er forgyldt, findes flere indskrifter, og under dens fod står: "Er tilsammen 24 lod". På ydersiden - rundt omkring bægeret, findes 2 indskrifter den ene under den anden. Den nederste lyder: "Anno 1700 Haver Hr. Mads Hesel og Margrethe Reenberg Foræret denne Kalk og Disk til Wenøe Kjærk", øverste lyder: "Bekostet omgjort 1846 af Jens Riis, Kjerkeejer til Wenøe Kjerke". Forud for år 1700 var der en Kalk og Disk af messing, samt et par små messinge lysestager. På alterbordet ligger der ved gudstjenesten brugte bøger: En Bibel (1889) en Alterbog (1901) en Alterbog (1908) Ritualer-ny (1912) og en Salmebog for Kirke og Hjem (1929) 6 af samme slags ligger til brug for menigheden på kirkesangernes plads. Der findes også en storstilet salmebog (1900) - foruden kirke-sangernes store salmebog. Desuden findes en Nye Testamente (1919). Forordnet Alterbog for Danmark (1857). Revideret Likergi for Brudevielse (1897) og en Tillysningsbog. Zinkservante: Tilhøjre for altret står en lukket cylinderformet zinkservante med vandfad, vandkande og sæbeskål anskaffet 1903. På samme side står et skab, beregnet til opbevaringssted for alter og dåbssager. Dette blev anskaffet 1903 og stod oprindelig til venstre for altret, men er senere bleven flyttet hen i det sydøstlige hjørne af koret. Kor, gulv, alter og knæfald:
Da der 1863 blev lagt gulv mellem altret og knæfaldet, blev der samtidig lagt gulv i de to stole. Kirkesangerens stol blev fjernet allerede 1876, og præstens stol borttages i 1898, da der i stedet blev anskaffet en ny polstret stol til præsten. Denne blev ompolstret og betrukket med stærkt læder i 1906. I den første tid stod stolen til højre for alteret, men blev senere flyttet, nok samtidig med skabets flytning om på den venstre side, hvor den endnu er placeret. Ovenover altret er to fag loft beklædt med pap, for regnens skyld. Foran altret er nævnt, bedeskamlen. Den første bedeskammel blev anskaffet 1841. I koret er gulvet tildækket af et smukt tæppe med korsstingsbroderi, syet og skænket af søstrene, Maren og Agnes Østergaard, Post-boligen, 1931. Knæfaldet danner en lille forhøjning på 1/8 alen, og er ¼ alen bred og består af fyrretræ. Dette er beklædt med 4 knæfaldspuder som i mange år var af sort skind. I 1931 blev det sorte skind erstattet af rødt plys. Der er plads til otte altergæster ad gangen. Døbefonten:
Døbefontens plads har ikke altid været den samme. I året 1879 blev den sat ved kirkeindgangen, og blev ved samme lejlighed renset for kalken, som den hidtil havde været kridtet med. Men allerede 1882 hvor der for første gang blev lagt gulv i midtergang og kor, blev den flyttet, nok nærmest af praktiske grunde, op på sin gamle plads ved nordmurens side, ved koret. Dåbskande:
Kirkestole:
Den øverste stol i mandssiden er beregnet til kirkesangeren, ved dens bagstol er et lille firkantet rum, beregnet til salmebøger og andre meddelelser. På kvindesiden var det i mange år den øverste stol, som er beregnet til kvindefadderne, vendt modsat de andre mod den næstøverste, denne blev vendt i 1924. Før 1880 var der 18 kirkestole, malet med mørkt perlefarve. På den øverste stol på mandssiden, var der en lille simpel dør, som vistnok var kirkeejerens private stol. Kakkelovnen:
Oven over kakkelovnen er der en lem til loftet. Her var der før 1879 opgang til loftet ad en blåmalet trappe, som blev fjernet ved at de ny kirkestole blev sat op. I tidligere tid fandtes der 9 spyttebakker af træ, som havde deres plads imellem mændenes stole. De blev fjernet under pastor Thomsen og ligger nu oppe på loftet, over våbenhuset. Salmetavler:
Lys og lysekroner:
I midtergangen hænger 2 messinglysekroner. Den nederste heraf, som er den ældste, er skænket af Pastor Thomsen, sognepræst på Venø 1903-05. Han har ligeledes skænket den før nævnte lampet over prædikestolen. Den øverste lysekrone har plads til 8 lys og er meget smukt. Den er i året 1923 skænket til Venø Kirke af overlæge Bilmann, Amtssygehuset i Herning. Kirkebøsser:
Tidligere fandtes en fløjelspung på en stang til at stikke ind mellem bænkene, og heri indsamle offeret til de fattige. Denne er forlængst bleven fjernet. Oven over døbefonten ved nordmuren, hænger en krucifiks, anskaffet 1909. På vestvæggen i det sydvestlige hjørne, findes en tavle med en fortegnelse over alle Præsterne på Venø fra 1750, som er følgende: Præsterne paa Wenøe.Præstekaldstavlen: (originalbeskrivelse)
1. Hr. Adam Frederik Grib, 1750 til Sognepræst paa Venø, 1756 til Sognepræst i Rudkøbing på Langeland. 2. Hr. Frederik Wilhelm Wind, Kaldet 1756 til Sognepræst paa Venø, 1766 til sognepræst i Skive. 3. Hr. Jakob Buchart, Kaldet 1766 til Sognepræst paa Venø, 1774 til Sognepræst i Toftlund, i Ribe Stift. 4. Hr. Søren Hagerup Holk, født 1744 i november, i Christianssund, i Trondhjem Stift. Kaldet 1775 til Sognepræst paa Venø. Var her paa Øen i 6 Aar, blev velsignet med 5 Børn, gjorde en Rejse til København, og blev kaldet d. 27 Juni 1781 til Sognepræst for Hasloe Præstegields 4de Kirke Sogne i Bergens Stift. 5. Hr. Johannes Bakke, Kaldet den 12. september 1781 til Sognepræst paa Venøe, blev suspenderet 1785, og efter 4-aars Suspension Afsat 1789. 6. Hr. Jørgen Wedel, Kaldet 1789 til Præst paa Venøe, blev derfra forflyttet til Thise Sognekald i Salling 1801. 7. Hr. Hans Wandahl, Kaldet til Sognepræst paa Venøe 1801. Men igen Kaldet den 7. Januar 1803 til Sognepræst for Waarbasse og Grene Menigheden i Ribe Stift. 8. Peder Sand, Kaldet hertil den 25. Martie 1803, rejste 1810 til København, søgte og erholdt Forbedring for dette Embede, og blev Kaldet til Præst for Hald Menighed i Aarhus Stift, men døde før Tiltrædelsen. 9. Hr. Peter Maarbjerg, Kaldet den 11 Januar 1811 og 1 Augusti i 1817 til Præst for Gjørding, Vemb og Buur i Ribe Stift. 10. Hr. Søren Rohde, Kaldet hertil den 21. December 1817, men døde paa rejsen hid i Struer den 15. April 1818. 11. Chr. Termann Nikolaj Windfeld, Kaldet hertil Wenøe den 17 Febr. 1819, og den 18 August 1830 til Gundesled i Wiborg Stift. 12. Ulrik Kjærluff Schmidth, Kaldet til Sognepræst paa Wenøe 10 Novbr. 1830, og blev befordret herfra til Skanderup ved Kolding den 6 August 1834. 13. Adolf Chr. Holm, Kaldet til Sognepræst på Venø 1834, blev befordret til Møborg og Nees 1846. 14. Peter Daniel Blicher, Kaldet til Venø 1846, 1853 til Vinding og Vind. 15. Casper David Vilhelm Munthe-Fog, Kaldet til Venø 1853, befordret til Medolden 1860. 16. Thomas Ambrosius Fyhn, Kaldet 1860 til Venø, og 1869 befordret til Laurbjerg og Leebjerg i Aarhus Stift. 17. Chr. Matthæus Carstensen, Kaldet 1869 til Venø, 1876 til Nørre Nissum. 18. A.D. Pommerenche, Kaldet 1876 til Venø, 1880 til Vellinge. 19. H.A.E.D. Busch, kaldet til Venø 1880, til Horne og Asdal 1882 20. S. Constantin Hansen, kaldet 1883 til Venø, 1885 til Jernved. 21. M.L.Abrahamsen, kaldet til Venø 1887, og til Lyø 1890. 22. C.J. Christensen, kaldet til Venø 1890, død sammesteds 1895. 23. J.Th.Rendtorff, kaldet til Venø 1896, 1902 til Nyker. 24. Carl E. Thomsen, kaldet til Venø 1903, 1906 til Vejrum. 25. Axel Holm, kaldet til Venø 1906, 1910 til Nr. Felding og Tvis. 26. M.R. Jørgensen, kaldet til Venø 1910, 1914 som anden præst til Boddum og Ydby. 27. A.L. Andreasen, kaldet til Venø 1915, 1921 til Haderup. 28. Carl Jens Jepsen, konstitueret 1922, og efter Opnaaelsen af Indfødsret, kaldet den 27 Marts 1923, herfra kaldet til Lindelse paa Langeland den 28 Oktober 1930. 29. Jens Bækgaard, kaldet til Venø 1931. 30. Knud Ejner Kølbæk, født 12 maj 1910 i Timring ved Herning. Præst på Venø 1937-1946 31. Gordon Pauli Andersen, præst 1946-1961. Han interesserede sig levende for øens forhold og har skrevet flere artikler om øen. Han er den præst som har boet længst på Venø 32. Andreas Buus præst fra 1962.Han er den sidste af de herved registrerede præster. Kirkeklokken:
Lidt nedenunder denne Indskrift står bogstaverne MDC. Kirkegården.
Så vidt man kan se af de gamle optegnelser, har der været indgange i alle 4 sider. Omkring 1840 var der en låge i østsiden. I 1862 fandtes der kun 2 indgange som var i syd og vest. Hovedindgangen var imod syd, der fandtes et port som var et stakit af fyrretræ. Imod vest var kun en lille låge, som menes at være beregnet til præstens benyttelse. Begge indgangslåger var sortmalede. Da kirkens indgangsdør blev flyttet i 1863, blev hovedindgangen til kirkegården anbragt i vestsiden, i lige linie med kirkens indgangs-dør, og der er nu kun den ene indgang til kirkegården. Porten er fornyet flere gange, den er hvidmalet og anbragt på hvidkalkede betonblokke. I 1932 blev kirkegårdsgangene reguleret på kirkegården, gamle grave blev sløjfet og tilsået med græs. En gang om ugen blev gangene overrevet med rivejern. Der findes nu mange smukke og velholdte gravsteder, der findes enkelte mindesmærker af jern og trækors, de fleste er granit eller marmor. Tidligere brugtes der større egeklodser over gravene af samme længder som kisterne. Midt for kirkens nordside omkring 3 alen fra muren, findes en flad firkantet sten, omkring 2¾ alen lang, og omkring 1 alen bred. Dens nederste højre hjørne mangler, den ligge vandret øst og vest, og er beskreven fra øverst til nederst med udhuggende bogstaver. En stor del af inskriptionen er vanskelig at læse, da mange bogstaver og ord er slidte ud i tidens løb, men ved at måle de enkelte bogstaves form og størrelse, er det lykkedes at tyde indskriften, som begynder ved den vestlige ende og har følgende ordlyd: (Stenens tekst er efter originalbeskrivelse) "Her hviler Støvet af den gode Søn, den ædle Yngling, Georg Frederik Andreas Kyhn Secondlietnant ved de annecterede Batailloner, født 1788, den 29-de August, død 1810 den 18 Januari. Sønlig Kjerlighed førte ham til Wenøe, der fandt han sin Grav. I sex dage skænkede han en øm Moder og en varm Paaskjønner af hans ædle Hjerte dens reneste Fryd. Kraftfuld som den unge Eeg, skjøn som den blomstrende Rose tilsmilede hun Moder en Ven et kort Farvel. Ak! det blev det sidste. Et Stød af Dødens vældige Arm - Egen styrtede, et Pust af dens giftige Aande - Rosen visnede. Gud, hvor uransagelige ere dine Domme! Evighedens lys kan kun opklare, hvi denne Sorg var nødvendig. Fred med Dit Støv, Du gode Søn! Du kjender nu, omstraalet ad Evighedens glans - den Viisdom, som bød dig at døe saa brat, og i din feireste Alder døe. Snart samles vi. Da skulde Dine Efterladtes Sukke forvandles til Lovsange. Da skulde vi i Forening med Dig, Du salige, uden Taarer tilbede Herrens Veje og erkjende, at de ere idel Miskundhed og Naade". Det fortælles, at den afdøde besøgte sin moder, som var bleven skildt fra faderen og gift med pastor Sand, sognepræst til Venø 1803-10. Under dette besøg løb han en dag på skøjter, på fjorden, sammen med en fisker. Pludselig greb han sig til hovedet og sagde: "Her må jeg standse" og styrtede så død om, muligvis ramt af et hjerteslag. I nærheden af indgangsdøren, på højreside af hovedindgangen findes et gravsted over en af Venøs tidligere præster, C.J. Christensen, 1890-95. Denne gravsted er omgivet af et jerngitter, og en gravsten af granit står på graven. Indskriften herpå lyder: C.J. Christensen, Præst og Lærer på Venø, f. i Kirkestillinge 9. Marts 1859, d. på Venø 27. nov. 1895. Nedenunder står: At leve er mig Kristus, at dø en Vinding. Der er flere Præstebørn begravet på Kirkegården. bl.a. af pastor Windfeldt, pastor Pommerenche og Pastor Jørgensen. Pastor Windfeldts første hustru ligger også begravet på Venø kirkegård. På alle grave står et nummertal indprentet i cementstykker, numrene med navne indføres i kirkeprotokollen. Kirkeværgen anviser gravpladser til brug for begravelser. Fredningstiden er 25 år. Kort fortalt om enkelte præster.Den gale Præst på Venø 1781-85:
Han truede folk med sin Bøsse. Hans nabo Niels Jensen, som ejede Gadegård, var så bange, at han ikke turde gå forbi præsteboligen, når han skulle til østfjorden for at fiske, som regel havde han herfor to mand med. Da denne præst tidligere er bleven omtalt, undlades yderligere omtale herved. Hr. Peter Maabjerg:
|