Et Fortids Folkefærd |
Dette blev vort liv |
Et Fortidsfolk kom til Venø | ||
Forord:
Om selve Venø og dens fortidsbeboere, foreligger der herom fra senere efterforskninger, over andre kilder, flere og mere detaljerede beskrivelser. Det herved værende beskrivelse er i ny fortolkning, forsøgt tilpasset nutidens sprogbrug, af egen hengemte slægtsnotater m.m. Som oplysningskilde er hovedsagelig anvendt originalbeskrivelsen over slægtserindringer af: Mads Peder Jensen Sønderriis. Øvrige supplerende indsætninger: Forskellige overleveringer, såvel skriftlige som mundtlige fra ældre slægtninge m.fl.. Senere efterforskning
Det har sikkert ikke været Mads Peder Jensen Sønderriis sin tanke at undlade fortælle dem, men har ikke haft nutidens muligheder for at indhente materialer herom. | ||
Mads Peder Jensen Sønderriis
| ||
|
Sønderriis Venø omkring år 1900. Den ældre mand i midten er Mads Peder Jensen Sønderriis imellem sine døtre. Ældre kvinde til højre for MPJS. er hans mor Else Riis, f. Madsdatter. Øvrige er ukendte.
"Sønderriis" på Venø - den tidligere Mads Boesgårds gård
Erindringer om noget af det jeg selv har oplevet, og af hvad min mor har fortalt om, om hendes slægt samt om min far og hans slægt. Gennem rigsarkivet har jeg fået følgende oplysninger: | ||
Slægtens Rødder | ||
Staunstrup i Flynder sogn:
Der er ikke herunder nævnt børn. I året 1801 boede i gården "Staunstrup" bonde, Peder Pedersen, husbond 31 år gammel, med hustru, Maren Jensdatter 28 år gammel Peder Pedersen går under kaldenavnet, Peder Staunstrup, og omtales som sådan senere. Forinden Peder Pedersen gifter sig med Maren Jensdatter, får han et Slegfredsbarn Kirsten Pedersdatter, født 25 marts 1793, sammen med Karen Pedersdatter fra gården "Pøtager" i Flynder sogn. Denne Slegfredsbarn er tilskrevet opdatering over Børn af Maren Jensdatter og Peder Pedersen på siden: Staunstrup i Flynder Sogn
Jens Riis Pedersen, f. 1799 Mette Marie Pedersen Kirstine Pedersen Sidsel Pedersen. Senere efterforskning vedrørende:Staunstrup i Flynder Sogn Mellemnavet "Riis" - indføres fra Mors:
Ved hans fars overtagelse af fødegården, skulle faderen, Peder Pedersen udbetale en vis sum penge. Efter flere forgæves forsøg på at låne penge i omegnen, var hans forældre herfor meget fortvivlet. En dag kom en fremmed person til dem og fortalte, at der på herregården "Blistrup" på Mors, boede en mand ved navn Jens Riis. Han var en god og rig mand, og ville gerne hjælpe værdig trængende folk. Peder og Maren rådførte sig med hinanden, om de skulle henvende sig til herremanden på Mors, men da Peder var meget syg, turde han derfor ikke begive sig ud på en sådan rejse. Maren tog derfor alene mod til sig, hun gik alene den 7 mil lange og besværlige vej til Mors, som var med færgefart over Oddesund til Thy, og til Mors. Hun kom til "Blistrup" og fik her Jens Riis i tale, og fortalte ham om deres nød, samt om rygterne til hans venlige behjælpsomhed. Jens Riis tog vel imod Maren og lånte hende de ønskede penge. Men ved afsked med Maren, sagde Jens Riis til hende, at han kunne se hun var frugtsommelig, såfremt det ventede barn blev en dreng, ville han bede hende kalde drengen for Jens Riis. Dette lovede Maren, og således gik det til, at Jens Riis Pedersen fik navnet "Jens Riis" Den rige mand i Blidstrup: Vandreturen til Blidstrup 1799 Efter Peder Staunstrups død, gifter Maren sig igen med en møllesvend, ved navnet: David.
Om børn af Maren og Peder Staunstrup - "Staunstrup" i Flynder Herom ved efterforsknings opdatering 2008, ved Elna Falk.
Peder Pedersen født 6. april 1798, blev 19. august 1821 viet med enke Ane Christensdatter, selvejer af gården ”Storbjerg” i Bøvling sogn. Dette par fik sammen 1 søn Jens Peder Pedersen som kun blev 15 år gammel. (1822 – 1837) Ane Christensdatter var tidligere gift med Jens Madsen og havde sammen mindst 4 børn: Mette Marie, Anne Elisabeth, Mette Johanne og Christiane. Jens Riis Pedersen født 14. oktober 1799, flytter til Venø og gifter sig her med enke Eva Marie på ”Sønderskov” - ses herved Christen Møller Pedersen født 3. september1802, død 22. maj 1803. Ane Kirstine Pedersdatter født 4. marts 1804, blev 7. april 1847 viet med Mads Kristian Jensen født 27. november 1820 i Tørring Underberg. De køber ejendommen ”Nørre Vejsbjerg” på Venø, flytter herfra i 1844 til Mejrup ved Holstebro og siden til Gørding ved Vemb. Ane KirstinePedersdatter dør den 29. august 1875 i Vester Susgaard i Gørding ved Vemb. Der var ingen børn i ægteskabet. Mette Marie Pedersdatter født 5. april 1806, blev 6. november 1824 viet med Peder Kristian Nielsen født 6. december 1797 i Vibholt, i Flynder sogn. (MPJS nævner ham i sine erindringer, som Qvalsbæk i Møborg) Efter de har haft forskellige gårde overtog de hendes fødehjem ”Staunstrup” hvor de blev til deres død. Peder Christian, (nævnt skiftevis som Kristian og Christian) dør 9. oktober 1858 og Mette Marie dør 6. april 1882. Zidsel Pedersdatter, også nævnt som Sidsel Pedersdatter født 31. august 1809 i Resen, blev 14. december 1852 viet til Thor Nielsen fra Husted. De får en parcel fra Staunstrup, Staunstruphuus. Der er ingen børn i ægteskabet. Over efterforsknings opdatering af børn ved herved nævnte, må der henvises til Elna Falks fyldestgørende beskrivelse ved hendes udkomne bog 2008, ”Slægtsminder 1668 – 2008 Sønderriis”. Kan ses ved Egon Staunstrups hjemmeside
Efterfølgende for samme afsnit, fremkommer ved Mads Peder Jensen Sønderriis sine originale optegnelser. Om børn af Maren og Peder Staunstrup - "Staunstrup" i Flynder:
Jens Riis Pedersen: Han flytter til Venø og bliver her far til Mads Peder Jensen Sønderriis. Han omtales herfor senere. Mette Marie: Hun gifter sig med Peder Kristian Kvolsbæk, i Møborg sogn. Efter at de havde haft forskellige gårde, overtager de fødegården "Staunstrup" hvorved de blev til deres død.
ugift, og døde som sådan. David: - Han gifter sig med Hanne Nygård, Bur. De var flere børn i ægteskabet. Sidsel: - Hun gifter sig med Thor Husted. De får en parcel fra Staustrup, og får en datter, Dorthea. Tvillingerne: Kristen: - Gifter sig og får 6 børn. Peder: - Gifter sig og får 4 børn. Kirstine: Hun gifter sig med Mads Kristian Jensen, de køber "Nørre Vejsbjerg" på Venø. De flytter fra Venø og til Mejrup ved Holstebro i året 1864. Og siden herfra og til Gørding, ved Vemb. Der er ingen børn. Sidsel: Hun gifter sig med Chresten Moskjær Christensen. De bosætter sig i "Vestergård" i Vognstrup ved Vinding. De sælger "Vestergård" de til Sidsel's halvbroder, Peder Staustrup Davidsen, som er fra sin moders andet ægteskab. Sidsel og Chresten flytter fra "Vestergård" og til Vejrum, først til "Balle" og senere til "Sønder Thinggård".
Jens Riis Christensen Marie Christensen Børn fra "Sønder Thinggård" i Vejrum: Chresten Christensen gifter sig med Mette, efternavn ubekendt: De overtager "Sønder Thinggård" efter faderen, og får børnene:
Kristen Christensen. Sidsel Katrine. Ingeborg. Halvbroderen, Peder Staunstrup Davidsen: Peder Staunstrup Davidsen: Som før nævnt køber han Vestergård i Vinding. Han var arving til fødegården Staunstrup, men da han valgte en kæreste som hans fader David, ikke syntes om, gjorde han ham derfor arveløs til Staunstrup. I sin nød rejste han derfor til sin halvbroder Jens Riis på Venø, for hos ham at hente råd. Jens Riis overlod ham sin arvepart fra Staustrup, for at hjælpe ham til at kunne købe Vestergård i Vinding, ved Holstebro, og som da ejedes af Sidsel og Chr. Moskjær Christensen. . Peder Staunstrup Davidsen og hans hustru, Ane Elisabeth Jensdatter levede her til deres død.
Jens Riis Pedersen. Ane Marie Pedersen. Jens Peder Pedersen. Andreas Pedersen. Om børn af Ane Elisabeth og Peder Staunstrup Davidsen fra "Vestergaard":
har 5 børn. Niels: -g. m. Laura, overtager Vestergård i Vinding, har 3 børn. Marie: - g. m. Ulrik Ulriksen, er arkitekt i Strib, har 1 barn. Elisabeth: - g. m. Hans Peder Sønderris, fra Dronninggård i Nørre Nissum, de får 5 børn, som alle er drenge. Heraf nævnte Hans Peder Sønderriis, er søn af Mads Peder Jensen Sønderriis. Andrea: - g. m. Chr. Thoustrup Andersen.
Kirstine, Jensine og Margrethe. Er alle 3 rejst til Amerika. Mathilde: - g. m. Kristen Hedegård, i Rydde har 3 børn. Mariane: - g. m. Chr. Brandsborg i Holstebro, har 2 børn. Jens Riis Pedersen: - Han er opnævnt efter sin farfar og lærte skrædderhåndværket. Han døde som ugift. Ane Marie Pedersen: - Hun gifter sig med en møllesvend, Niels Møller. De fik en parcel fra Vestergård, Væggemose, vest for Tihøje i Vinding sogn. På grund af Niels Møllers sygdom måtte de afhænde gården og byggede et hus i Sørvad hvor de boede til deres død.
Elisabeth, - gift og bosat i København. Anne, - gift i Amerika. Jens Peder Pedersen: - Han rejser til Amerika og gifter sig her. En af hans sønner var med i verdenskrigen og faldt i Frankrig. Andreas Pedersen Staunstrup: - Han læste i 3 år på Jelling Seminarium, ved forstander Madsen. Som 16-årig var han vikar i Venø Skole, efter pastor Carstensens forflyttelse til Nørre Nissum, og indtil pastor Pommerenche blev kaldet til præst og lærer på Venø i året 1876. Efter endt eksamen blev han lærer og kirkesanger ved Nees Skole og Kirke, og bliver her gift med Karen, hvis efternavn og fødested er uoplyst. Efter nogle års forløb blev han lærer ved sin svogers realskole i Herning. Senere fik han embede som kordegn og lærer i Herning kommuneskole, og lærer ved handelsskolen.
Kristian Staunstrup: - Boghandler i København. Elisabeth: - g. m. lærer ved Københavns Kommune- skole. Marie: - g. m. Dr. Hagedorn, specialist i sukkersyge. Asta: -g. m. Lindberg. Lærer ved Jonstrup seminarium Margit: - ingen bemærk. Karen Margrethe: - g. m. læge Bøgild, Århus. Ejnar: - Er tandlæge og gift med en norsk dame Povl Richardt: - Cand. jur. og sagfører i Thisted. Jens Riis Pedersen, fra "Staunstrup" i Flynder - bejler til enken på "Sønderskov" Venø - og bliver Venøbo:
Om sommeren rejste de unge, på egnen, sydpå, til marskengene ved Tønder egnen for at tjene en god løn i høhøst tiden. Jens Riis havde en god ven i en af nabogårdene, som en dag kommer til Jens Riis, og spørger: - Om han vil gøre ham en tjeneste? Jens Riis som svarede: - Om muligt! - Såfremt jeg kan klare opga-ven. Den gode ven mente nok, at Jens Riis havde mulighed for at kunne klare opgaven, og sagde derfor til ham. Min fader vil absolut at jeg skal rejse til Venø, for at bejle til enkekonen på "Sønderskov", men som du ved, har jeg en kæreste og hende vil jeg ikke svigte, sagde den gode ven til Jens Riis. Efter nogle dages grundig overvejelse samt rådføring med sine forældre, besluttede Jens Riis sig for i følgeskab med sin stedfader, David Staunstrup, at tage turen til Venø. Sammen gik de vejen over Klosterhede med tre mil til Kleppen, hvor de her blev afhentet af en båd for at komme til Venø, og videre så til Sønderskov. Ved ankomsten til Sønderskov spørger de efter om enke konen er hjemme. Men nej, det er hun uheldigvis ikke, hun er i Sønder Nyegaard i Nr. Nissum til barselgilde. Eva Marie Anthonisdatter var til barnedåb i Sønder Nyegaard i Nørre Nissum hos Anders Sønderskovs broderdatter Dorthe Povelsdatter og hendes ægtemand Mads Pedersen, ejer af Sønder Nyegaard. Barnet blev døbt Eva Marie Madsdatter, og Dorthe Povelsdatter er datter af Povel Christensen, bror til Anders Sønderskov. Dåben foregik i Nørre Nissum Kirke den 16.juni 1829, og Eva Marie Anthonisdatter var fadder. På "Sønderskov" gennemgik de nu gården, såvel ude som inde, og de mente nok at den var værd at se på. Dens forrige ejer, Anders Sønderskov var en rig mand, med god orden i sine ting og sager. Der var hertil et velbygget stuehus, blanke heste og køer, som så ud til godt at kunne give lidt i spanden. Ligeledes var der en stor fåreflok på over 100 stykker. Enkens datter, Mariane havde taget vel imod dem og vist dem rundt, hun syntes godt om de fremmede som hun efter afsked hermed, så sagde til pigerne: Dersom Mor ikke vil have Jens Riis, så vil jeg have ham! Efter besøget på Venø, sagde Jens Riis til stedfaderen, at nu havde han set gården, men han ville også se konen. Stedfaderen David Staunstrup ville nu ikke med Jens Riis til Nr. Nissum, og gik herefter til sit hjem, i Flynder. Jens Riis gik så alene til Nygård, i Nr. Nissum. Da han nåede Nygård, blev han modtaget af en gøende hund som gjorde opmærksom på, at der nu kom fremmede til gården. Eva Marie, enken på Sønderskov, så ud af vinduet at der var en fremmed på vej, og udbryder: - At der kommer bestemt ham, som jeg vil have! Jens Riis kommer ind og spørger efter enken på Sønderskov, og bliver her modtaget af Eva Marie, som svarer, at det er mig! - Jens Riis ville gerne tale med hende, og beder hende gå med udenfor, og spørger, om hun havde brug for en tjenestekarl til sommer. Det havde hun ikke på det tidspunkt, men kunne bruge en til efteråret, til at tærske korn. Der blev opnået enighed om, at han så skulle komme til Mikkelsdag, for at tærske kornet om vinteren. Jens Riis gik herefter til sit hjem, Staunstrup. Om sommeren rejste han sammen med søsteren, Kirstine til Sønderjylland, for her at tjene en god sommerløn. Mikkelsdag nærmede sig og de gik fra Tønder og til Staunstrup i een tur, uden søvn, han havde jo lovet at møde i Sønderskov til Mikkelsdag, så der var ingen tid at spille hen. Af Eva Marie på Sønderskov, blev han taget vel imod. Hun havde talt meget om ham i sommerens løb og kunne ikke forstå, han ikke i mellemtiden havde ladet høre fra sig. I tærsketiden var Eva Marie ofte et ærinde i laden med en kop kaffe, hvad der ellers ikke var tidens skik og brug, at tjenestefolk fik kaffe udenfor højtiderne eller ved større festligheder. En efterforskning finder denne inspektionstur til Sønderskov for værende lidt mystisk. Mon Jens Riis Pedersen havde noget igang med Eva Marie Anthonisdatter før denne inspektionstur til Sønderskov og herefter til Nørre Nissum, for her at se og tale med "enken", ved et barnedåb den 16.juni 1829. Eva Marie var endnu ikke bleven enke på det tidspunkt. Anders Sønderskov var endnu i live og døde først herefter, den 1.1.1830. Jens Riis Pedersen og Eva Marie Anthonisdatter gifter sig den 31. marts 1831, og sådan gik det til, at Jens Riis blev Venøbo. Jens Riis køber: - Venøs konge, kirke, korn og kvægtiende fra "Wolstrup"
En dårlig handel:
Herved mødte de begge op, men kunne ikke blive enige så der var nu optræk til, at det skulle ende med en proces. De var dog ikke mere uvenner end de kunne følges ad hjem. På Remmer Kro ville de ind for at have noget at styrke sig på. Kromanden her, som kendte dem godt, spurgte om deres ærinde i Lemvig, som de så fortalte ham om. Dem som der ellers var gode venner, men nu med et dårligt mellemværende, stiftede han derfor forlig imellem, således, at møllen blev stående på Nørskov. Denne gang fik Jens Riis ingen mølle til Sønderskov. Men 50 år senere blev der bygget en mølle på bakken ved Sønderskov. Eva Maries to børn.
Ved senere efterforskning fremkommer herom: Eva Marie Anthonisdatter var tjenestepige hos Anders Sønderskov, på Sønderskov. I tiden herved fik hun 2 børn - forinden ægteskabet med Anders Sønderskov. Marianne Larsdatter, født 1814. Til barnefader er udlagt Lars Nielsen, smed i Vejrum. Jens Jensen Sønderskov, født 1819. Til barnefader er udlagt Jens Chr. Poulsen, tjenestekarl i Sønderskov, og brodersøn af Anders Sønderskov. Jens: Han er gift og har en gård i Flynder.
Jens Jensen Sønderskov blev kun 24½ år gammel. Ved efterforskning for hans korte liv, bærer denne præg over en noget turbulent livsførelse, hvorved han som utro ægtemand under samvær med Dorthe Kirstine Frederiksdatter, blev udlagt barnefader til deres fælles barn Marie Dorthea Jensdatter hvorom historien fortæller, at mor og barn pludselig dukker op under et høst- og rejsegilde af nyt stuehus ved ”Gadegaard” på Venø, i 1843.
Efterforskningsdata herved: Jens Jensen Sønderskov Dorthe Kirstine Frederisdatter Marie Dorthea Jensdatter gifter sig med Søren Clemmensen Marianne: Hun er gift med en møllesvend, og hvortil ”Jegindø Mølle” var købt. Efter en tid kom Marianne hjem for at besøge sin mor. Hun beklagede sig i høje toner til hende over at hendes mand bliver beskyldt for, at tage for meget i told af deres korn og for at blande sand i melet. Ligeledes var der ingen mere som regnede dem for noget som helst, og hun længtes forfærdelig meget for at komme tilbage til Sønderskov. Hun ville aldrig mere blive glad såfremt hun ikke kunne få Sønderskov. Eva Marie var ikke særlig glad for den tanke, at skulle fortælle Jens Riis om den ulykkelige situation, som Marianne og hendes mand, Peder Møller var kommen ind i, med ikke mere at være glade såfremt de ikke kunne få Sønderskov. Eva Marie listede fortsat ved, indtil Jens Riis sagde, såfremt du mener at kan flytte fra Sønderskov, kan vi jo beholde Mads Boesgårds gård, (som er det nuværende Sønderriis) og købe "Gadegård" og så beholde Sønderskov tiende, så kan vi jo nok få føden derved. Men så skal Peder Møller bygge os en ny sals på "Gadegård" magen til Sønderskov Sals. Handlen blev således ordnet og Jens Riis købte "Gadegård" af ejeren Johannes Kjeldsen, som er svigersøn af afdøde Niels Jensen, af "Gadegaard". Johannes Kjeldsen skulle ved denne handel så flytte ind i det gamle stuehus i Mads Boesgårds gård. Den gamle lade herfra blev så flyttet til Gadegård. Da Anders Sønderskov i sin tid købte gården af Mads Boesgård, sagde Niels Jensen, som da var en meget rig mand, at nu var det snart for galt med Anders Sønderskov, nu ejer han snart Venø fra sydspidsen og til min "kalvegårdsdige", men min gård skal han ikke få. Men efter hans død, blev det alligevel en mand fra Sønderskov som købte Gadegård, men da var den rige Niels Jensen død. Flytter fra Sønderskov - til Gadegård:
Den 8-9 januar 1839 kom stormfloden, som dannede kanalen ved Agger. En del af det købte tømmer blev derved skyllet væk, og der blev ikke bygget denne sommer, og vistnok heller ikke den efterfølgende sommer. Eftersom tiden gik, blev Peder Møller på Sønderskov ked af at bo her. Han solgte så Sønderskov og købte "Bjerregård" i Ramme sogn. Herved undgik Peder Møller at bygge nyt stuehus for sine svigerforældre, i Gadegård. Det var drøjt for Eva Marie at bo i det gamle stuehus, med kun en stue med to alkovesenge og en køkken med åben skorsten, samt dørtrin så høje man knap kunne komme over dem. Det nye stuehus som Jens Riis lod bygge til Gadegård i Venøby, var en smuk og rummelig bygning. Den var 26 alen lang, 12 alen bred og 3½ alen høj. Storstuen var 12 x 8 alen, med 6 fag vinduer, hvoraf der var 2 øst- 2 vest- 2 sydvendte. Denne stue blev betragtet som for en stor danse-sal. Den rige Niels Jensen:
Da det var på det tidspunkt Nationalbanken blev stiftet, indløste Staten nu alle papirspengene ved at give en kurant for hver rigsdaler, som vil være 1/6 del af pengenes værdi. Niels Jensen samlede sine penge i tøndesække, (=100 kg. korn-sække) og sejlede dem så til herredsretskontoret i Lemvig, for her at få dem vekslet. Herredsfogeden som tog imod ham og de mange penge, spurgte ham så, om det var én mand som ejede de mange penge, og Niels Jensen svarede: "Nej, nej - det er fra æ hiel land". Niels Jensen forskanser sig mod den gale præst:
Niels Jensen var så bange for præsten, at når han skulle til østfjorden for at fiske havde han i reglen 2 mand med sig. Men en dag så præsten han var alene på vej, og sagde derfor til sin tjenestepige, i dag kunne jeg have skudt Niels Jensen, men jeg havde ikke mit gevær på mig. Den gale Præst Under rejsegilde af nyt stuehus ved Gadegård - kommer der en fremmed:
Ud på aftenen kom der en fremmed kvinde hertil, bærende på et lille barn. Hun kom ind ad køkkendøren og bad om at tale med Eva Marie, og fortalte hende, at barnet som hun kom med, var Jens Sønderskov i Flynder fader til. Jens Sønderskov var Eva Maries søn, af første ægteskab. På denne budskab svarede Eva Marie: Det kommer ikke mig ved, det må du til ham om! Kvinden svarede herpå: - Jens Sønderskov er død! Eva Marie afviste kvinden, og viste hende døren. Jens Riis kommer tilstede og spørger kvinden, hvorledes hun kunne komme i tanke om at rejse til Venø. Hun svarede, jeg gik til Flynder, til Jens Sønderskov for at få penge til barnet, som han er far til, men da jeg kom der, var han død og lagt på båre. Hans kone skældte mig ud i store mængder, at jeg blev fortvivlet og græd bitterligt. Jeg vidste jo ikke at han var gift! En nabokone i Flynder, Mette Marie som var Jens Riis' søster, var tilstede her og hun tog derfor pigen med hjem, og gav hende mad og husly for natten. Hun gav derfor pigen dette råd om at rejse til Venø med barnet, og siger til pigen: "Såfremt du nu her taler sandhed, så vil min broder Jens Riis på Venø, måske kunne hjælpe dig, for han er en god mand". Da Jens Riis havde hørt hendes beretning til ende, sagde han til tjenestepigen, giv hende mad og drikke, og red en seng op til hende i den gamle stue, så kan vi tales ved i morgen. Da samtlige alle gæster var gået hjem, og gårdens folk i seng, sagde Eva Marie til Jens Riis: Jeg kan ikke vide hvor den stakkels kvinde blev af? - For måske taler hun sandt og Jens er ikke til at stole på. Jeg frygter for at hun gør ugerning imod sig selv og barnet. Jens Riis svarede Eva Marie, såfremt du er sådan sindet kan jeg trøste dig med, at jeg gav tjenestepigen ordre om at give hende mad, og rede en seng op til hende i den gamle stue, og så skal vi tales ved i morgen tidlig. Eva Marie blev herved så glad, at hun faldt Jens Riis om halsen, kyssede ham og sagde: Du er meget bedre og klogere en jeg! Næste morgen blev det godt alt sammen, Eva Marie beholdt barnet, som fik navnet: Marie Dorthea Jensen, og hun blev på gården indtil hun blev gift med en fisker, Søren Clemmensen, af hvem som i mange år herefter var efterkommere på Venø. En datterdatter heraf er gift med lærer Jørgensen, Tranum klitskole i nærheden af Svinkløv ved Vesterhavet. Eva Marie dør i "Gadegård" året 1849. Om Eva Marie:
Eva Marie Anthonisdatter Fortsættelse følger ved: Om Slægten i Nørskov | ||
