|
Dette blev vort liv |
Vestergaard slægten - Nørskov og Nørreriis |
|
Af: Chr. Østergaard Jensen
Ved Marie og Anders Houmøller Vestergaard’ overtagelse af Nørreriis i 1918, efter Birtheline og Peder Kr. S. Jensen, var der på samme tid også familien og ejer af Nørskov, Ingeborg og Jens Vestergaard, med 7 børn. Brødrene Anders og Jens Vestergaard Anders og Jens Vestergaard var brødre og ud af en børneflok på ni, hvis forældre var Ane Kathrine og Peder Jensen Westergaard. Om Ane Kathrine og Peder Jensen Westergaard, må jeg i korte træk nævne lidt fra deres livsførelse, da dette liv har været det grundlæggende for et stykke interessant livshistorie. Udover at vide Ane Kathrine er fra Kjær slægten, ”Halkjærgaard” i Dragstrup, på Mors, foreligger der ikke efterladenskaber om hende. Ligeledes ikke ved forespørgsel på Halkjærgaard, som endnu er i Kjær slægtens eje. Peder Jensen Westergaard (1844-1930) er født i ”Ll Vestergaard” i Fabjerg, af forældre Mette Katrine og Jens Jacobsen Westergaard. Peder Jensen Westergaard's Grundtvigske livssyn Peder Jensen Westergaard har siden ungdomstiden, samt for resten af sit liv været præget af et stærkt grundtvigsk livssyn for frisind, som især var for højskolevæsen med grundtvigske holdninger. Med interesse for uddannelse som skolelære, havde han i ungdomstiden ophold på Mors. Sammen med en god ven Peder Mortensen, på Mors og senere far til den da så kendte forstander Niels Buk, Ollerup gymnastikhøjskole, besluttede de sig for, en sommer sammen og til fods, at ville drage til det årlige grundtvigske vennemøde på Vartorv, i København. Turen var tilrettelagt således, at der kunne gøres nogle dages ophold ved højskoleforstander Kresten Kold i Ryslinge, som jo også er fra Mors. Han skulle i øvrigt holde tale ved det samme vennemøde for Grundtvig, på Vartorv. Hos Kr. Kold var der samlingssted for flere som skulle til det samme møde på Vartorv. Under ophold hos Kr. Kold stiftede Peder Jensen Westergaard kendskab til flere af den tids højskolelærer, bl.a. vides Trier fra Vallekilde og Peder Larsen Skræppenborg. Ligeledes havde han jo godt kendskab til forstander Povlsen Dal, Galtrup Højskole, da P.J.W. og samtlige hans søskende har haft højskoleophold hos ham, da han var kendt fra fødesognet Fabjerg. Efter en tids ophold på Mors, med flere lærergerninger, blev han fra sin hjemegn i Nr. Nissum, herfra af en grundtvigsk folkebevægelse med fortaler fra Bjerre slægten, opfordret om at komme til Nr. Nissum, for her at oprette et Grundtvigsk Friskole. Peder Jensen Westergaard tog imod tilbudet og oprettede så det første grundtvigske friskole i Nr. Nissum, i et stue på ejendommen ”Ll. Thorngaard”, hvorved han samtidig drev lidt landbrug. Men landbrug var nok det, han var mindst velegnet til, har hans søn Anders Vestergaard nævnt. Samtlige børn af Ane Kathrine og Peder Jensen Westergaard var alle opsøgende efter nye udfordringer og gik derfor hver sine veje. Dette har muligvis været årsag til at der hele livet for dem, var et splittet og stridigt forhold imellem dem. Ældste søn Frederik emigrerede til Argentina, hvor han forsvandt sporløst. En broder og ven rejste dertil for at eftersøge ham, men eftersøgningen var forgæves. Sønnen Johannes emigrerede til USA. Han var ugift og levede af hvad som her bød sig. Han var en meget god og flittig brevskriver, hvoraf breve endnu er i bevaring. Øvrige børn levede livet med forskellige gøremål, som mest var ved landbrug. Ingeborg og Jens Westergaard på Nørskov Familien Ingeborg og Jens på Nørskov, Venø, emigrerede i flere hold fra 1927 til Canada. De fik her et liv med mange forskellige gøremål, men livet for dem her, blev ikke i alle tilfælde nogen dans på roser. Jens var ligeledes en god og dygtig brevskriver, som omhandlende livet i det fremmede, samt over sin fortid i Danmark. Det er ud fra det efterladte brevsamling, ca. 100 stk. at livshistorie med søskende stridigheder har været forekommende. Johannes i USA og Jens i Canada, havde et meget dårligt forhold til hinanden. Afsløringen af det dårlige familieforhold, er udadtil kun et halvt snes år gammelt. Det er ret interessant, men er sikkert ikke nogen særtilfælde, men har været rigt fortællende om et datids folkefærd som nok har ønsket at leve et større liv, end de faktiske midler herfor kunne bære. Der er herved stof til eftertanke. Fra fortiden over Ingeborg er ingen kendskab, udover at vide, at hun er fra Odder egnen, ligesom hun på sine ældre dage også skrev breve fra Canada til Danmark. Hun levede i 100 år og 3 måneder. Jens Vestergaard's forsøg med gammelt spådom Jens Vestergaard havde i årene, 1911-1927 på Nørskov, ret store planer hermed. Han solgte Klovvig til Østerskompagniet, som med et storstilet anlæg inddæmmede det til udklækning af østersyngel. Herudover forsøgte han sig med et gammelt spådom om at udtørre hele Klovvig, så det blev grøn eng. Kanaler herfor blev etableret og pumpeanlæg med motorer blev opstillet, men naturens kræfter var for stærke til at processen lod sig gennemføre. Muligvis står motorfundamenterne endnu, som var ved klovvigs østside. Udløbskanal mellem fjord og vig var ligeledes herved, på det tidspunkt. Det har været fortalt, at Klovvig under udtørringsprocessen var ved at blive så udtørrende at opdyrkning for markafgrøder herved var bleven påbegyndt. Anders Vestergaard's liv igennem årene Før Anders Vestergaard gifter sig i 1908 med Else Marie Sønderriis fra ”Kongensgaard” , kaldenavn Marie, f. på ”Sønderriis” Venø, var Anders lærerstuderende, men droppede dette til fordel for landbruget. Som før nævnt så overtager Marie og Anders Vestergaard Nørreriis i 1918. Her forinden har de haft to andre hjem, som først var ved overtagelse af Anders Vestergaard’ hjem ”Ll. Torngaard” i Nr. Nissum, 1908-1914, hvor de her får deres første barn Dorthea i 1910, som bliver min mor. Deres andet hjem var ”Rydbjerggaard” i Hofmansfeld ved Vandel, 1914-1918, hvorved Anders havde udtalt sig om, at her er et skønt sted at bo, men ville ikke dø og begraves her. Herfra drog de så til Nørreriis i 1918, hvor de får deres andet barn Jens Riis i 1919. Anders dør på Nørreriis i 1940. Sønnen Jens Riis, som var ugift, overtager gården omkring 1947, men lader den gå på fremmede hænder i 1957, for at emigrere til Canada, hvor han dør på Vancouver Island i 1998. Marie Vestergaard køber som aftægtsbolig ”Havstokken 16” som siden da og til vor tid, har været i efterkommers eje. Marie Vestergaard dør i 1974. Marie og Anders Vestergaard har altid været gæstfrie mennesker. Stiftende bekendtskaber var for livstid. For enhver besøgende på Nørreriis var velkomsten med åbne arme og kaffe på kanden. Et af de store oplevelser for Marie Vestergaard var, da hun blev hastetilkaldt for at brygge kaffe til kongefamilien under deres første besøg på Venø i 50erne, og fik herfor håndtryk og ros for sin kaffe af Kong Frederik 9. Om selve livet fra dagligdagen på Nørreriis, vil det være en umulighed at skal beskrive, da denne på sin vis nok forekom som et livsførelse, for individuelle oplevelser, som svært kan beskrives. Men kan dog herfra nævne som sådan: Udover at drive landbrug på Nørreriis, blev der her i perioder drevet lidt pensionat, hvorved mange af datidens kunstner har haft ophold. Få heraf kan nævnes, Elise Konstantin Hansen, som i øvrigt var højskoleveninde med Marie, fra en tid på Aagaard Højskole. Olivia Holm Møller, Knud Agger og Achton Friis som i øvrigt i 1924, kvitterede for ophold med tegning af Marie Vestergaard og indsatte det med beskrivelse i ”De Danskes Øer” bd. 3 –s.307. Foruden pensionat, havde de for biindtægter gang i mange andre ting, bl.a. æggepakkeri for øens ægproducenter, som vist var for Fyns Ægeksport, aspargesavl, og under krigen tobaksavl. Siden Nørreriis blev grundlagt af Jens Riis Pedersen er bygninger herved fornyet og omforandret i flere omgange. Nørreriis har altid været et folkekært samlingssted, hvorved er forekommet et righoldigt menneskeliv. Som sådan er det jo også kendt i vor tid. Opdateret 1 maj 2006 Denne artikel har været indrykket i "Venø Posten" 2002 3. indrykningsindlæag: Lidt kirkebeskrivelse og den gale præst på Venø 1781-1789. |