|
Kilde: Jørgen Elper Hansen 2. reviderede og udvidede udgave af afhandling over Venø.
- Nr. fem i rækken af præster på Venø blev Johannes Mathiesen Bakke. Johannes Mathiesen Bakke var født den 14. februar 1751 i Kolding og var af præsteslægt. Faderen var sognepræst i Kolding. Som 24-årig blev Bakke student fra Kolding Latinskole og fik endelig i 1781 teologisk embedseksamen. 30 år gammel blev han den 12. september 1781 kaldet til Venø præsteembede og ordineret samme år den 19. december.
- At hans livsbane ikke skulle gå ad de sædvanlige baner blev snart klart for den lille øs befolkning. Allerede en af de første søndage blev man klar over at han var fuld af gale ideer. Det første han fandt på, var at møde drukken op i kirken, og det gentog sig siden mange gange. Han uddelte også nadveren med skødesløs letsindighed, gav i drukkenskab en pige den hellige nadver og brugte derpå forsmædelige skældsord. En anden gang uddelte han brødet uden velsignelse og ønskede menigheden døden og djævelen i vold.
- Juledag 1784 frembød han fra Alteret sin Tobaksdaase under latterlige og forargelige Miner, hvorover, som det hedder i dommen, adskillige af Menigheden græd over ham
.
- Det blev en tragedie uden lige, og den rystede venøboerne. Der var ikke tvivl om at han var sindssyg og fordrukken. Hans spillen klovn, skæren grimasser og spjætten ben var gode beviser herpå, men dengang kendte man ikke sygdommen. Når børnene kom til ham, jagede han dem væk med næveslag eller bøsseskud. Han havde i det hele taget meget med at ville skyde folk hvorfor man kaldte ham ”Den gale Præst”.
- Han truede Folk med sin Bøsse; Niels Jensen var saa bange, at han ikke turde gaa forbi Præsteboligen, naar han skulde til Fjorden for at fiske; i Reglen havde han to Mand med. En Dag saa Præsten, at der kun var en Mand med Niels Jensen. ”I Dag kunde jeg have skudt Niels Jensen,” sagde Præsten til sin Pige,”Han havde kun en Mand med sig, men jeg havde ikke min Bøsse.”
- Beboerne i Venøby følte sig efterhånden plagede af præstens gale indfald, så plagede at de klagede til øens sognefoged, Mads Andersen på Nørskov. Mads Andersen vidste ikke hvad han skulle stille op og rettede derfor klagen til herreds-fogeden i Lemvig. Men herredsfogeden i Lemvig tog sig ikke af sagen.
- Da pastor Bakke fik at vide, at Mads Nørskov havde klaget over ham, blev han rasende, og vilde til Nørskov for at skælde Mads ud; men da han vilde komme standsmæssigt, gik han til Sønderskov, laante en Hest at ride paa til Nørskov. – Mads Nørskov tog ganske rolig imod Skældsordene; men saa siger Præsten, at Mads ikke havde leveret sit Tiende Korn: ”Det er leveret,” siger Mads, ”Har du Kvittering?”, brølede Præsten, ”Nej,” siger Mads, ”Præsten plejer ikke at give Kvittering, men kun skrive det ind i Protokollen; det har Præsten altsaa ikke gjort.” – Mads Nørskov leverede Tiendekornet en Gang til, og bad saa om at faa Kvittering. ”Ja, jeg skal give dig Kvittering,” sagde Præsten, snappede Bøssen ned fra Bjælken og vilde skyde ham. Heldigvis var Bøssen ikke ladt, saa der skete ingenting.”
- Mads har sikkert været en af de sindige jyder, men svare igen når han følte sig trådt for nær, det kunne han.
Den næste hændelse fandt sted i præsteboligen. Præstens pige var blevet gravid og skulle føde et barn som præsten var fader til. Da hun fik barselsfeber, låste præsten alle døre så ingen kunne komme ind i huset. Derefter gik han til Sønderskov i den tro at pigen ville dø.
- Til alt held kam en til Døren for at tigge; da vedkommende hørte et Menneske klage sig bag de lukkede Døre, skyndte han sig til Venøby og fortalte det. Der blev holdt Raadslagning, som endte med at sende de Koner op til Præsteboligen, som plejede at hjælpe til ved Barnefødsel. Nogle stærke Mænd fulgte med for at værge dem mod Præsten. – Da Barnet var født kom Præsten; han skældte og smeldede, fordi de var brudt ind i Huset. – En Kone sad paa en Stol og vaskede det nyfødte Barn. Præsten smed sin Frakke hen over Barnet, og vilde sætte sig paa Barnet; men Konen slog til ham, saa han dejsede hen ad Gulvet, han blev saa mere rolig. Begivenheden blev meldt til Sognefogeden, Mads Nørskov, som igen meldte den til Herredsfogeden. - Herredsfogeden vilde ikke gøre noget derved. Men Mads Nørskov sagde til ham, at hvis han ikke sørgede for, at Præsten blev afsat, saa vilde han gaa til Amtmanden i Ringkøbing, for nu skulde de have en Ende paa Den gale Præst
- Først da satte herredsfogeden sig i gang. 1785 blev Johs. Bakke suspenderet, og i det og de følgende år blev hans sag behandlet af provsteretten. Endelig ved en landemodedom på Ribe Stifts synode blev han afsat den 17. juni 1789.
Dommen og dens præmisser:
- Udi den suspenderede præst paa Wendøe Johannes Bache anlagte sag blev den i landemods retten aflagt (sic) følgende dom:
- Ved at sammenligne de udi sagen afhørte vidners forklaringer udi i de for os af den constituerede actor hr. magister Liisberg i landemodsretten fremlagte 2nde provste rets tingsvidner ---- sluttet den 13. december 1785 og 23de martii 1786 befindes det, at den suspenderede sognepræst paa øen Wendøe under Riber stift her. Johan Bache har fornemmelig gjort sig skyldig i følgende forbrydelser:
1. At han har været hengiven til klammeri og slagsmaal, samt at hans forhold og opførsel i almindelighed har været meget anstødelig, forargelig, beskiemmende samt for hans stand og embede vanærende --- tvertimod loven, der især paalægger en præst at føre et stille, fredeligt og følgeværdigt levnet.
2. At han adskillige gange forsømt at holde gudstjeneste paa de befalede tider --- tvertimod lovens befaling i 2 = 4 = 5.
3. Han har været meget hengiven til drukkenskab, under hvilken han har begaaet adskillige lastværdige daarskaber og vanærende og ulovlige handlinger i og uden for sit præstelige embede, hvoraf vi ville nævne de vigtigste:
a. Han har uddelt de hellige sacramente med en skiødesløs letsindighed i kirken, derudi at, da der engang fattes brød og han ved degnen faar samme hentet, uddeler han det udeni forvejen at consecrere det efter lovens 2 = 4 = 5 og 24de artikel samt ritualen ----
b. Han har i saa tilstand betient hans forrige tjenestepige med sacramentet og strax efter brugt adskillige skieldsord, som vare fornærmelige for de tilstedeværende, samt at han derpaa er gaaet ind i sit kammer og brækkede sig siden udi stalden, hvor han i den præstelige habit faldt i søvn m.v. ---
c. Saa skal han og under guds tieneste paa prædikestolen lyst forbandelser i stedet for velsignelsen over meenigheden samt ønsket (den) døden og djævelen i vold i fald den ej ville adlyde hans formaninger, paa hvilken tid hr. Bache har været saa fuld, at han nær havde faldet af prædikestolen.
d. Saa har han og 1ste juule-dag 1784 begået megen forargelse under gudstjenesten, idet han er gået fra alteret indii kirken og under latterlige forargelige miiner har han frembuden sin tobaksdaase, hvorved adskillige af meenigheden græd over ham, da de derved og bleve forhindrede i at forrette deres guds tjeneste med den tilbørlige votion
e. Ligeledes har han, da han af sin tjenestepige var udlagt til barnefader efter forklaring i tingsvidnet --- opført sig paa en for en christen, endsige en præst og en guds ords lærer, høyst utilbørlig og uchristelig, ja ret ugudelig maade, da han under de græsseligste eeder og forbandelser har truet barnet og dets moder med ulykker, og for at de skulde kastes ud paa møddingen for at døe, ligesom han og var i færd med at ville lægge haand paa den i sengen værgeløse barne-moder, men blev ved de tilstedeværende forhindret.
4. Er bemeldte hr. Bache efter producerende præsteattest i tingsvidnet --- og (efter) vidnernes der aflagte forklaringer --- af hans tienestepige Karen Cathrine Plet udlagt til barne fader til et af hende født uægte barn, hvilken udlæggelse quinden siden ---- er vedbleven. Vel synes hr. Bache særdeles at have gjort sig umage for at giøre denne beskyldning til intet, ligesom han og her for os i landemods retten, har ladet anmelde at ville til beviis om sin uskyldighed aflægge sin benegtelses eed, men saadant er uagtet provste rettens paalæg saavel i tingsvidnet --- som ved dommens afsigelse, endnu ikke af ham skeed, følgeligen har han ved dette hans vaklende forhold vist sig paa en maade skyldig i det, han er sigtet for, om end ikke andre omstændigheder var ved haanden, som kunde fælde ham, men da det kongelige danske cancellies skrivelse til samtlige stiftbefalingsmænd i Danmark og Norge udtrykkeligen siger, at den, som af moderen angives for at være fader til et uægte barn, suponeres at være det, indtil han har sig fralegger, saa vil det nu
i indbemeldte henseende med hr. Bache saaledes være at forholde.
- Naar alt det forestaaende mod det videre i sagen passerede tages i nøjagtig overvejelse, fremlyser noksom hr. Baches høyst forargelige, ugudelige og lovstridige opførsel i liv og levnet saavel som uden for hans embeds førelse, ja han har saa at sige dagligen vanæret det han i kirken og staten betroede hellige og vigtige embede, sat sin embeds eed til side og været sin anbetroede meenighed til stor forargelse og hiertesorg.
Følgeligen har denne aabenbar anstødelig og for en guds meenighed beskiemmelige lærer aldeles fortient at udsettes af den geistlige stand, saa meget mere som der end ikke af acterne synes noget haab, at han skulde forbedre sin opførsel. THI KENDES OG DØMMES FOR RET, at hr. Johs. Bache fra Wendøe bør for saadan hans udviiste aabenbar forargelige og lovstridige forhold paa grund af loven, især dens 2den bogs 17de capitel, 8 artikel, have sit kald og embede forbrudt og i følge det kongelige rescript af 7de oktober 1740 har han at aflægge den præstelige habit og ikke mere befatte sig med geistlige forretninger, saa bør han og, foruden de i provste retsdommen anførte 10 rigsdaler omkostninger ved sagens førelse for landemods retten: 6 rigsdaler. Til Riiber stifts fattige præsteenker bør bemeldte hr. Bache for given forargelse betale 4 rigsdaler, hvorimod det til justit cassen ved provste rets dommen idømte henfalder i overensstemmelse med den 2den artikel i forord. Af 23. dec. 1735, og med saadan forandring stadfæstes den for os indstævnte provste rets dom.
- Hvilket alt foranførte bør opfyldes inden 4re uger efter denne doms lovlige forkyndelse under adfærd efter loven.
I henseende til foran førte 4de post, at forbemeldte hr. Bache er udlagt til barns fader, samt de af denne forseelse flydende bøder, m.v., da forholdes dermed efter loven og anordningerne, og bliver vedkommendes pligt derfor at paasee den tilbørlige rigtighed aflagt. De af hr. Bache udi landemods stevningen indførte grove og ubeviiste beskyldninger mod hr. provst Alsing bliver hermed aldeles mortificeret og ej bør komme hr. provsten til mindste forkleinelse i nogen maade .
- Johs. Bakkes videre livsbane er heller ikke uinteressant. Han vandrede Fyn rundt og løb folk på dørene og præsenterede sig som sognepræst på Venø, betlede, sendte tiggerbreve ud og blev undertiden grov når han ikke fik, hvad han ønskede. Men penge forstod han at samle sig. I begyndelsen af februar 1792 kom han til Kerteminde og lignede alt andet end en forhenværende præst. Han satte sig ind på et værtshus og drak sig fuld i brændevin og trakterede også andre. Men nu blev det byfogeden for meget. Han lod ham sætte i detentionen for at sove rusen ud.
- Den 18. februar 1792 fremstilledes han så i politiretten hvor man anså ham for en kæltring der umuligt kunne være præst på Venø. Hans forklaring om at præstegården var brændt ned var for dem lige så umulig. I sin besiddelse havde han nogle tiggerbreve samt en hjemmelavet kollektbog af hvilken det fremgik at han havde sammentigget 123 rigsdaler – især hos præster – inden for de sidste syv måneder. Ellers ejede han kun de klæder han stod i. Da man ikke troede på et eneste ord af hans forklaringer, idømte man ham som betler og landstryger fem års arbejde i Odense Tugthus som fange nr. 930. Men Johs. Bakke duede ikke til at arbejde, og da han skulle skrubbe uld, kunne han ikke engang tjene til sin egen forplejning.
- Da anmodede han i 1794 kongen om løsladelse. Ansøgningen kom til erklæring i tugthusets direktion, men her fandt man det ikke tilrådeligt at løslade ham i erkendelse af hans ondskabsfulde væsen og at det blot ville betyde at landet ville få en tigger mere. Måske ville han næste gang han havnede i tugthuset få livsvarigt fængsel, for ved at arbejde kunne han ikke skaffe sig føden. Den 24. april 1794 svarede man derfor i al sin korthed: Forbliver ved dommen.
- Mere vides ikke om den forhenværende sognepræst Johs. Bakke.
-
- Efterforskning for Johannes Bakkes endeligt
Opdateret 19. nov. 2012 |
